Forside Nyheder Spanien hungrer efter revanche ved VM

Spanien hungrer efter revanche ved VM

Spanien hungrer efter revanche ved VM

Lige nu læser andre

Det kan godt være, at Spanien er ankommet til Brasilien som forsvarende verdensmester i fodbold, men for Vicente del Bosques mandskab handler det om revanche.

For sidste år tabte Spanien finalen ved Confederations Cup – mini-VM – med 0-3 til de brasilianske værter, og det nederlag er ikke glemt, siger Real Madrid-forsvarsspilleren Sergio Ramos.

– Fodbold giver dig altid muligheden for en revanche. Vi var i Brasilien for et år siden, og vi vandt ikke, så vi har noget at revanchere. Vi er forsvarende mestre, og derfor er der store forventninger til os.

– Det er bestemt muligt for os at vinde VM igen, men det bliver naturligvis meget svært, siger 28-årige Ramos.

Læs også

Han ser især frem til at spille et VM i Brasilien.

– Det har altid været min drøm at spille med ved et VM, og at gøre det i Brasilien, som har en så stor fodboldhistorie, og som altid regnes blandt favoritterne, så betyder det noget ekstra, siger Ramos, der er noteret for imponerende 116 landskampe siden sin debut i 2005.

Spanien er havnet i VM-gruppe med Holland, Chile og Australien. 13. juni tørner Spanien og Holland sammen i en gentagelse af VM-finalen for fire år siden.

/ritzau/AFP

Læs også

Ads by MGDK