Forside Nyheder Stjålen brandbil tilbage på sin plads

Stjålen brandbil tilbage på sin plads

Stjålen brandbil tilbage på sin plads

Lige nu læser andre

Natten til lørdag var der indbrud på brandstationen i Ølgod i Vestjylland, og her havde gerningsmanden valgt at forlade stedet i en af stationens mindre brandbiler, en rød Land Rover, fra Falck.

Nu er brandbilen tilbage på sin rette plads igen. En borger fandt køretøjet i en gyde i Ølgod og kontaktede Syd- og Sønderjyllands Politi omkring klokken 23 lørdag aften.

Politiet kunne derefter anholde en 19-årig mand, der er kendt af politiet.

– Brandvæsenet har fået brandbilen igen, så de er klar til de rigtige udrykninger. Og han bliver nok aldrig frivillig brandmand, siger vagtchef Kjeld Jørgensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi om den 19-årige.

Læs også

Tyveriet blev opdaget og anmeldt lørdag formiddag, da brandstationens personale mødte på arbejde.

Derudover er der ikke blevet stålet noget fra stationen, oplyser politiet.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK