Svensk kvinde varetægtsfængslet for voldtægt af barn

Skrevet af Jesper Larsen

23/11/2014

Dagens topnyheder

En 25-årig kvinde er blevet anholdt og varetægtsfængslet for mistanke om voldtægt af et barn i den svenske by Vänersborg.

Kvinden blev anholdt torsdag og hun har tilstået flere strafbare forhold overfor retten i Uddevall.

Ifølge Sveriges Radio P4 er offeret en bekendt af kvinden.

-  Hun indrømmede, at hun havde begået noget strafbart, og hun protesterede ikke, da retten valgte at varetægtsfængsle hende, siger anklageren, Katarina Olsson til P4.

Politiet oplyser, at offeret er en bekendt til kvinden, men er derudover sparsomme med oplysninger.

- Sagen er ved at blive efterforsket af politiet. Det er en meget følsom sag, så jeg ved ikke, om de vil komme ud med yderligere oplysninger i sagen foreløbig, siger politiets talskvinde i Västra Götaland, Jenny Widén, til den svenske avis Expressen.