Svensk partileder: Islamisme er vor tids nazisme

Skrevet af admin

02/08/2014

Dagens topnyheder

Indvandring og modtagelse af flygtningen stod som ventet i fokus, da Jimmy Åkesson, der er leder lederen af det kontroversielle parti Sverigedemokraterna holdt sin sommertale.

Slutspurten i den svenske valgkamp er indledt, og det emne, der synes at engagere Sverigedemokraternas sympatisører mest er stadig - islam.

- Islamisme er vor tids nazisme og kommunisme, sagde Åkesson og blev nær væltet bagover af en af talens største applauser.

Flere hundrede mennesker var samlet lørdag for at høre Sverigedemokraternas partileder tale i sin hjemby, Sölvesborg i Blekinge. Pensionist Jan Svensson fra Bromölla var dukket op en time inden talen.

- De har nogle gode idéer om indvandring. Jeg synes, at man skal give mere til pensionisterne, siger han.

Ældrepleje er et af Sverigedemokraternas hjertesager, siger de selv. Men med seks uger tilbage til det svenske riksdagsvalg fyldte det emne, som har profileret partiet - indvandring - betydeligt mere på dagsordenen i Sölvesborg.

Efter en gennemgang af den seneste tids konflikter i Mellemøsten kom partilederen også hurtigt ind på islam. Krav om at indstille støtte til organisationer og foreninger, der har forbindelse til islamisme blev berørt.

- Vi skal sørge for, at al skattefinansieret støtte til jeres virksomheder inddrages, sagde Åkesson, som efterfølgende henvendte sig til svenske islamister, som befinder sig i Irak og Syrien.

- I kan blive der. Sverige er ikke længere jeres hjem, understregede han.

Sverigedemokraterna har hele tiden haft vanskeligt ved at tiltrække kvinder. Under sin flirt med den kvindelige del af tilhørerne understregede partilederen til publikums store jubel, at han ikke er feminist.

- Jeg er ikke feminist! Jeg er sverigedemokrat, socialkonservativ og nationalist. Men jeg tror på ligestilling, sagde Åkesson.

I de seneste meningsmålinger står Sverigedemokraterna til at få mellem 8 og 11 procent af stemmerne. Men da den rødgrønne blok står stærkt, bliver det nationalistiske parti næppe tungen på vægtskålen.

/ritzau/TT