Sygemeldt Lemmy snart i studiet

Skrevet af Aller

02/12/2013
Lemmys sygdom tvang i oktober Motörhead til at aflyse en Europa-turné og dermed et koncertbesøg i Danmark, men nu ser det ud til, at forsangeren er ved at være i form igen. Han går i gang med at indspille et soloalbum i selskab med en række stjernegæster. Rockveteranen gennemgik i sommer en hjerteoperation. Han fik pacemaker og måtte opgive at gennemføre Motörheads planlagte koncertprogram. Lemmy regner imidlertid med, at han kan gå i studiet straks efter årsskiftet. Den 67-årige sanger med det borgerlige navn Ian Kilminster har allieret sig med blandt andre Dave Grohl, The Damned og Joan Jett til projektet. »Jeg vil også gerne have fat i Skunk Anansie-sangerinden Skin før jeg udsender solopladen«, røber han. Lemmy løfter også sløret for en mulig titel til albummet, nemlig »False Teeth for the Deaf«. »Det bliver ren, rå rock ‘n’ roll - ikke Motörhead, men materialet får naturligt nok nogle fællestræk«, siger sangeren. Efter den oprindelige plan skulle Motörhead have spillet i Horsens på fredag, men koncerten er foreløbig udsat til marts næste år.

Dagens topnyheder