Systemfejl: Hvis din mand var et styresystem...

Skrevet af Redaktionen

18/06/2014

Mest læste i dag

Et ægteskab er hårdt arbejde, og når det engang imellem går i hårdknude, kan det føles som en computer, der er gået i sort. Men i virkelighedens verden kan du desværre ikke skrive om hjælp til teknisk support.

På hjemmesiden themetapicture.com har man offentliggjort denne sjove tekst, der oversætter ægteskab til computerprogrammer. Den viser, hvordan en korrespondance med teknisk support kunne se ud:

Kære Teknisk Support

Sidste år opgraderede jeg fra Kæreste version 5.0 til Ægtemand 1.0, og jeg har bemærket, at hele systemet nu kører langsommere, især i blomster- og smykker-applikationerne, som fungerede upåklageligt under Kæreste 5.0.

Derudover har Ægtemand 1.0 afinstalleret mange andre værdifulde programmer, såsom Romantik 9.5 og Opmærksomhed 6.5, og til gengæld installeret uønskede programmer som Superliga 5.0, NFL 3.0 og Golf 4.1.

Samtale 8.0 fungerer ikke længere, og rengøring 2.6 får hele systemet til at gå ned. Jeg har forsøgt Skældud 5.3 for at fikse problemerne, men uden held. Hvad skal jeg gøre?

Mvh. Den Desperate

Læs også: Så let undgår du det store skænderi med kæresten

Kære Desperate

For det første skal du huske på, at Kæreste 5.0 er en underholdningspakke, mens Ægtemand 1.0 er et operativsystem. Indtast kommandoen Jeg Troede Du elskede Mig.html, download Tårer 6.2 og installer Skyldfølelse 3.0-opdateringen. Hvis disse programmer virker efter hensigten, vil Ægtemand 1.0 automatisk kører applikationerne Smykker 2.0 og Blomster 3.5.

Husk dog at et overdrevet brug af den ovenstående applikation kan få Ægtemand 1.0 til at gå til Kold Skulder 2.5, Happy Hour 7.0 eller Øl 6.1. Vær opmærksom på, at Øl 6.1 er et skidt program, som downloader Højlydt Snorken Beta.

Uanset hvad du gør, må du under ingen omstændigheder installerer Svigermor 1.0 (den kører en virus i baggrunden, som med tiden vil overtage hele systemets ressourcer.)

Derudover skal du ikke forsøge at geninstallere Kæreste 5.0-programmet. Det er en uautoriseret applikation, som vil få Ægtemand 1.0 til at crashe.

For at opsummere, Ægtemand 1.0 er et fantastisk program, men det har begrænset hukommelse og kan ikke lære at køre nye applikationer særlig hurtigt. Du kan overveje at købe ekstra software for at forbedre hukommelse og ydeevne. Vi anbefaler Madlavning 3.0 og Frækt Undertøj 7.7.

Mvh. Teknisk Support.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se den originale tekst i billedet nederst.