Teemu Pukki: Hradecky har talt pænt om Brøndby

Brøndbys målmand Lukas Hradecky er en vigtig årsag til, at superligaklubben mandag har lejet angriberen Teemu Pukki i den skotske klub Celtic.

Hradecky og Pukki kender hinanden fra det finske landshold, og tråden har været varm mellem de to spillere, siden Brøndbys interesse i Pukki blev kendt.

- Jeg har talt med Lukas, der har fortalt gode ting om klubben. Da han hørte, at Brøndby var interesseret i mig, ringede han til mig med det samme og sagde, at jeg skulle komme. Han var en vigtig grund til, at jeg valgte Brøndby, siger Teemu Pukki til Brøndbys hjemmeside.

Der var store forventninger til den hurtige forward, da han i 2011 forlod HJK Helsinki for at tage til Schalke 04.

Men hverken i Tyskland eller efterfølgende i skotske Celtic er det blevet til det håbede gennembrud. Nu håber Pukki, at Brøndby kan give karrieren en frisk genstart.

- Det vil være dejligt at få chancen for at spille, score mål og få selvtilliden tilbage. Som angriber elsker jeg at score mål, og jeg håber, at jeg kan hjælpe klubben ved at lave nogle mål her, siger Teemu Pukki.

Angriberen er lejet for resten af denne sæson, og Brøndby har også sikret sig en købsoption.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip