Teenagepiger tog til Syrien for at kæmpe: Nu frygtes den ene død

Skrevet af Jens Simonsen

16/09/2014

Mest læste i dag

Tilbage i april måned stak to piger af fra deres hjem i den østrigske hovedstad Wien. De ville kæmpe for ISIS i Syrien.

Kort tid efter deres forsvinden begyndte de to piger, Samra Kesinovic på 16 og Sabina Selimovic på 15, at poste billeder af dem selv iført burka og med geværer i hænderne.

Nu frygter myndighederne at pigerne bliver brugt til at hverve andre unger piger til at kæmpe for ISIS. Det skriver NY Daily News

Læs også: Al Qaeda til ISIS: Slip Alan fri!

Alexander Marakovits er talsmand for det østrigske indenrigsministerium. Han fortæller nu, at man har modtaget oplysninger, der indikerer, at en af pigerne er blevet dræbt i kamp. Oplysningerne er dog endnu ikke blevet officielt bekræftet.

Pigerne er født i Østrig, men stammer fra bosniske flygtningefamilier, der flygtede fra krigen på Balkan i 1990’erne. Myndighederne er lige nu i færd med at undersøge, hvordan det kunne ske, at de unge piger endte i hellig krig for ISIS i Syrien.

De østrigske myndigheder anslåre at 130 østrigere kæmper i Syrien.