Teenager vågner midt under sin egen hjerneoperation - havde et vigtigt spørgsmål til lægerne

Skrevet af Ronja Ryde

03/01/2015

Dagens topnyheder

19-årige Iga Jasica var egentlig under fuld narkose, mens hun undergik et alvorligt kirurgisk indgreb i sin hjerne, hvor lægerne havde fundet en kræftsvulst, som skulle fjernes.

Det skriver polske medier ifølge det britiske nyhedssite Mirror.

Men mod lægernes forventning, og til deres store gru, vågnede hun for tidligt af medikamenterne - mens der stadig var åbnet op for hendes hjerne.

“Hvordan går det?” lød det køligt fra den unge pige, som åbenbart lige følte et behov for at høre til lægernes fremskridt i hendes eget hoved.

- Selvom hun vågnede, kunne hun ikke mærke noget, og var ikke på noget tidspunkt i fare, forsikrer David Larysc, neurokirurgen fra hospitalet i den sydvestpolske by Katowice.

Eksperter gætter på, at noget ved hjerneoperationen må have påvirket Iga Jasica til at vågne, selvom hun stadig var bedøvet. Alligevel er læger nu ved at undersøge, om bedøvelsen af pigen foregik ordentligt.

Iga Jasica siger selv om episoden:

- Jeg kan ikke huske særligt meget, men lægen sagde, at han snakkede med mig om katte, som jeg elsker. Jeg gik glip af julen på grund af den her operation, men det er den bedste gave, jeg kunne få, for nu har jeg det fantastisk.