Tévez: Nul stjerneindkøb har kostet Inter og Milan dyrt

admin

|

28/12/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Juventus-topscorer Carlos Tévez har en god forklaring på, hvorfor Inter og AC Milan ikke længere tilhører den absolutte top i italiensk fodbold.

De to Milano-klubber har ifølge Tevez ikke længere lige så mange stjernespillere i deres trupper som tidligere.

- Milan og Inter har ikke købt nogen store spillere i flere år nu. Uden et stærkt hold, kan man heller ikke gøre det godt, siger Carlos Tévez til Corriere dello Sport.

Den argentinske angriber, der har scoret 11 ligamål i Serie A i denne sæson, vurderer, at Juventus - modsat Inter og Milan - bare blive bedre og bedre.

Torino-klubben har vundet Serie A de seneste to sæsoner, men holdet bliver ved med at lægge på.

Juventus topper ligaen med 46 point efter 17 spillerunder. Det er fem point mere end de nærmeste forfølgere fra AS Roma.

- Vi gik efter at toppe tabellen på dette tidspunkt. Vi ved, at det nuværende Juventus-hold er meget stærkere end det hold, der har vundet de sidste to år, siger Tévez.

Juventus tager den 5. januar imod AS Roma i et opgør, der kan ende med at forpurre spændene i toppen af italiensk fodbold. Med en hjemmesejr i Torino vil Juventus være otte point foran Roma.

Inter har aktuelt 15 point færre end Juventus, mens AC Milan er hele 27 point efter topholdet efter 17 spillerunder.

/ritzau/