Thomas Bjørn får god start på titelforsvar i Schweiz

Skrevet af admin

04/09/2014

Mest læste i dag

Thomas Bjørn kom glimrende fra start, da han torsdag spillede første runde ved Omega European Masters i Schweiz.

Den danske golfspiller, der vandt turneringen både sidste år og i 2011, gik første runde i 66 slag, fire under banens par.

Det placerer foreløbig Thomas Bjørn på en delt 13.-plads. Han lavede fem birdies og en enkelt bogey på runden.

2012-vinderen af turneringen, skotten Richie Ramsay, og italieneren Edoardo Molinari er dog et stykke foran danskeren, eftersom de blot brugte 62 slag på runden.

Anders Hansen er delt nummer 28 i 67 slag, så han står også med gode muligheder for at spille sig videre til weekendens finalerunder, når anden runde er afviklet fredag.

Længere nede i feltet ligger Thorbjørn Olesen og Søren Hansen på en delt 54.-plads i 69 slag.

Søren Hansen og Morten Ørum Madsen har begge brugt 70 slag, hvilket placerer dem på en delt 73.-plads efter første runde.

De danske bundskrabere efter første runde er Joachim B. Hansen og Andreas Hartø, som begge har brugt 72 slag. Dermed er de samlet på en delt 111.-plads.

/ritzau/