På trods af et dårligt valg til Venstre i Københavns Omegens Storkreds, lykkedes det for den tidligere DR-vært Morten Løkkegaard at komme i Folketinget.
Det nu forhenværende folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt skriver således på Facebook, at han har tabt kampen om et mandat i Københavns Omegns Storkreds til Karen Ellemann og Morten Løkkegaard.
Tidligere indenrigsminister Karen Ellemanns mandat blev af de fleste regnet som rimeligt sikkert, og derfor var der lagt op til slåskamp om det sidste mandat.
Foruden Løkkegaard og Engel-Schmidt bejlede også Mads Fuglede og den tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard til mandatet.
/ritzau/