Enhedslisten og SF er ude af politiforhandlingerne, bekræfter partierne over for Ritzau.
Alternativet er ifølge Politiken også ude.
For at være med i et nyt politiforlig, der strækker sig fra 2016-2019, skulle partierne acceptere besparelser på ungdomsuddannelserne på omkring 500 millioner kroner om året. Det kunne partierne ikke, så nu er de ikke længere velkommen til forhandlingerne.
Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, har kun hovedrysten tilovers for regeringens forhandlingsteknik og siger, at hun "aldrig har prøvet noget lignende".
- Vi skal selvfølgelig finde pengene, men at man slet ikke er klar til at diskutere, hvor de skal komme fra ved ultimativt at sige, at de skal hentes fra ungdomsuddannelserne, lugter af, at de slet ikke vil have os ved bordet, siger hun.
Pernille Skipper fortæller, at Enhedslisten er kommet med en række andre finansieringsforslag, men at regeringen hverken er til at "hugge eller stikke i".
Hos SF er man også træt af at være ude af forhandlingerne, fortæller retsordfører Lisbeth Bech Poulsen.
- Det er revolverpolitik. SF er med i politiforliget fra tidligere, så dette er ikke måden at forhandle på. Det var enten ja eller nej til det her, siger hun og fortsætter:
- Det er uhørt opførsel. Vi har forsøgt at sige, lad os nu tale om det. Man kan ikke forud for et møde diktere, at man kun kan møde op, hvis man accepterer de nedskæringer.
De resterende partier mødes senere mandag for at forhandle om en ny aftale. Det altoverskyggende tema er, at der skal flere betjente til politiet.
De Radikale er stadig med i forhandlingerne, men ifølge Ritzaus oplysninger vil det næppe være spiseligt for De Radikale at skære omkring 500 millioner kroner på ungdomsuddannelserne.
Socialdemokraterne er også fortsat med, fortæller partiets retsordfører, Trine Bramsen.
- Vi har valgt at blive i forhandlingerne og dermed acceptere regeringens udgangspunkt for forhandlingerne, men også foreslået alternativ finansiering. Vi ser et fortsat behov for at styrke erhvervsskolerne, ikke spare på dem, skriver hun i en sms til Ritzau.
Hvis der undervejs i politiforhandlingerne viser sig et behov for yderligere finansiering, har regeringen allerede planen klar.
Det fremgår i en mail fra Finansministeriet, som Ritzau har set.
Heri står der blandt andet, at skal der mere finansiering til, "vil en yderligere andel af provenuet fra normaliseringen af det statslige omprioriteringsbidrag på forslag til finansloven 2016 (dvs. kulturområdet og de videregående uddannelser) ligeledes indgå som finansiering".
ritzau/
