Tredje sæson er på vej: Her er Badehotellets nye stjerner

Skrevet af Ane Sørensen

18/06/2015

Mest læste i dag

Seks nyfødte babyer er de nye stjerner i TV2’s populære tv-serie ‘Badehotellet’ - her får de ifølge BT deres tv-debut, når tredje sæson starter til næste forår.

- Det er så hyggeligt at få småfolk på filmsettet. De spiller så godt og er så gode til at sove, at vi må vække dem engang imellem, for i Stig Thorsboe og Hanna Lundblads fortælling sover Aurlands baby ikke igennem endnu, og det tærer på hr. Aurlands kræfter, siger Michael Bille Frandsen, som er producent for SF Film.

Læs mere: Badehotellet: Publikum er stadig helt ligeglade med anmeldere

Han fortæller, at ‘Badehotellet’ fik mange henvendelser, da de søgte efter de spædbørn, der skulle medvirke i tv-serien.

Udover de små nye stjernefrø, optræder en række andre nye ansigter i den tredje sæson - det drejer sig om Lars Knutzon, Jesper Adsholt, Ole Lemmeke og Amanda Birkkjær-Øst.