Tripelbogey koster Søren Kjeldsen dyrt i French Open

Golfspilleren Søren Kjeldsen begyndte anden runde fremragende i French Open og var med helt fremme i feltet, hvor han kun var et enkelt slag efter de førende spillere på et tidspunkt.

Men så gik det ned ad bakke for Kjeldsen i Paris, der sluttede af med en bogey og en tripelbogey på fredagens sidste to huller.

Derfor endte dagen i to slag over par, og da Kjeldsen gik første runde i par, rækker det til en placering som delt nummer 33. Dermed er han kun tredjebedste dansker i turneringen.

Lasse Jensen ligger et slag bedre som delt nummer 24, mens Thomas Bjørn er delt nummer 18 i banens par.

Thorbjørn Olesen, Anders Hansen, Lucas Bjerregaard, Søren Hansen og Morten Ørum Madsen missede alle cuttet i turneringen og kan holde ufrivilligt weekendfri. Sidstnævnte havde en forfærdelig dag i 10 slag over par.

Fire slag foran Thomas Bjørn fører en trio bestående af spanieren Rafa Cabrera-Bello, tyske Martin Kaymer og franske Victor Dubuisson.

Langt væk fra toppen stod italieneren Renato Paratore bag en yderst usædvanlig runde, hvor han brugte fire slag på samtlige af banens 18 huller.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip