Måske ser følgende engelske sætning ikke ud af så meget, men man skal ikke lade sig narre.
Kan du måske sige "Pad kid poured curd pulles cold" 10 gange hurtigt efter hinanden? Hvis svaret er ja, er du et særtilfælde.
Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning
Psykologer fra Boston har undersøgt, hvilke kombinationer af lyde, der får vores tunger til at slå gevaldige knuder. Og ovenstående sætning skulle med garanti få vores mundtøj til at miste kontrollen og medføre noget værre sludder.
Det skriver Daily Mail.
Måden psykologerne fandt frem til lige netop denne sætning var ved at bede forsøgets deltagere om, at gentage bestemte ord og sætninger 10 gange hurtigt efter hinanden. Her af blev det klart for psykologerne, at særligt denne sætning var lidt af en tungetwister, eftersom de fleste deltagere hurtigt måtte opgive.
Ifølge Daily Mail er sætningen uhyggelig svær, fordi der sker et mismatch mellem de enkeltes ords rytmer og sætningens uregelmæssige opbygning.
Historien melder desværre ikke noget om hvilken dansk sætning, der er den mest udfordrende.