Forside Nyheder Tysk sprinter sigter mod VM trods hospitalsindlæggelse

Tysk sprinter sigter mod VM trods hospitalsindlæggelse

Tysk sprinter sigter mod VM trods hospitalsindlæggelse

Lige nu læser andre

Med fire etapesejre og triumfen i pointkonkurrencen ved det netop overståede Vuelta a Espana viste den tyske sprinter John Degenkolb storform forud for VM i landevejsløb, hvor han er blandt favoritterne.

Men den 25-årige Giant-Shimano-rytter er ovenpå etapeløbet i Spanien i gang med en mere særpræget optakt til verdensmesterskabet.

Efter afslutningen på årets sidste grand tour måtte han lade sig indlægge på et hospital i Frankfurt.

– Der er gået infektion i en skade i højre ben, som han fik som følge af et styrt. For hans egen sikkerhed må han blive på hospitalet i nogle dage, siger Degenkolbs manager, Jorg Werner, til Bild.

Læs også

På Facebook fortæller Degenkolb om oplevelsen efter Vueltaen.

– Jeg kunne dårligt gå, og lægen sendte mig øjeblikkeligt på hospitalet, hvor jeg fik antibiotika.

– Jeg skal blive her til observation i nogle dage, men VM er fortsat mit mål, lyder det fra Degenkolb.

Herrernes VM på landevej køres i spanske Ponferrada søndag 28. september.

/ritzau/AFP

Læs også

Ads by MGDK