Undersøgelse: Skoleeleverne går glade i skole

Langt de fleste folkeskoleelever er glade for deres skolegang. Det viser en ny stor måling af de danske folkeskoleelevers trivsel, som er den mest omfattende, der er lavet til dato. Knap en halv million elever har deltaget i undersøgelsen.

Kun tre procent af eleverne i indskolingsklasserne er ikke glade for deres respektive skoler. Tallet er en smule højere for de ældre elever, hvor fem procent har svaret, at de aldrig eller sjældent er glade for skolen.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) glæder sig over undersøgelsens overordnede resultater.

- Målingen viser generelt et positivt billede af de danske folkeskoleelevers trivsel. Langt de fleste har et godt forhold til deres lærere og klassekammerater, og det glæder jeg mig jo selvfølgelig over.

- En af de vigtigste forudsætningerne for at få en god skolegang er helt klart en god trivsel, og derfor er det rigtig godt, at så mange af eleverne trives ude på deres skoler, siger hun.

Selvom de fleste elever er overvejende positive, så er billedet ikke kun rosenrødt. Resultaterne viser også, at der er områder med store problemer. Blandt andet siger en stor del af eleverne, at de ikke mener, at toiletterne på deres skole er rene og pæne.

Der er også problemer i klasseværelserne, hvor mange elever har svært ved at høre, hvad deres lærer siger, hvilket bekymrer undervisningsministeren.

- Det er tankevækkende, at så mange elever savner mere ro og orden i klasserne. Det er ikke nyt for os, at der er for meget uro i klasserne, og det er et meget vigtigt fokuspunkt for os fremadrettet. Det er vigtigt, at vi får skabt et bedre klasserum, og at vi får skabt mere ro i klasserne, siger Christine Antorini.

Det er første gang, at den nationale trivselsmåling gennemføres. Men det er planen, at den skal foretages hvert år, så man kan sammenligne resultaterne og se en udvikling i trivslen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip