Den såkaldte fremdriftsreform, der netop er trådt i kraft på landets universiteter, forhindrer tusindvis af studerende i at skifte uddannelsesforløb, hvis de mangler fag til at komme ind på den ønskede kandidatuddannelse, skriver Politiken.
Tidligere kunne studerende tage ekstra suppleringsfag for at kvalificere sig til studieskiftet, men den mulighed blev afskaffet med fremdriftsreformen, der trådte i kraft dette studieår.
Med reformen må universiteterne således kun se på fag, som de studerende har taget på deres adgangsgivende bacheloruddannelse, når studerende skal optages på kandidaten.
Det er dermed blevet sværere at skifte en humanistisk bachelor ud med en mere erhvervsrettet kandidatuddannelse, og det fører nu til kritik fra Dansk Industri, der mener, at regeringen undergraver sine egne ambitioner.
- Jeg vil anbefale regeringen, at man kigger på, om man på en eller anden måde kan ændre reglerne for supplering, så man undtager de områder, hvor de studerende rent faktisk vælger uddannelser, hvor der efterfølgende er et behov for dem på arbejdsmarkedet, siger underdirektør Charlotte Rønhof til Politiken.
På Københavns Universitet lyder meldingen, at 600 studerende er i klemme. På Aarhus Universitet drejer det sig om 800, på Copenhagen Business School et par hundrede, og også SDU mærker problemet.
Mange studerende har oven i købet allerede taget suppleringsfag, som nu ikke kan bruges som del af adgangsgrundlaget, som de havde fået stillet i udsigt.
Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) vil nu tage sagen op med forligskredsen.
- Det er et akut problem, som jeg lige er blevet opmærksom på, at vi helt frem til denne sommer har set studerende, der ikke har fået at vide, at deres suppleringsfag ikke længere er adgangsgivende. Studerende må ikke komme i klemme, siger hun til avisen.
/ritzau/
