Urolige naboer får øje på livløs kvinde - politiet stormer lejligheden og får kæmpe overraskelse

Skrevet af Ane Sørensen

02/07/2016

Dagens topnyheder

Bekymrede naboer ringede angiveligt til politiet i den hollandske hovedstad Amsterdam, da de forleden fik øje på en ‘livløs kvinde’ i et lejlighedsvindue.

Da politiet nåede frem til stedet, så de ganske rigtigt, at der stod, hvad der udefra så ud til at være en kvinde klædt i undertøj, ved et af lejlighedens vinduer.

Det skriver britiske Metro.

Læs mere: Snart vil din sexdukke kunne have en intelligent samtale med dig

Kvinden reagerede dog ikke, da ordensmagten ringede på hendes dør. Derfor brød de den ind, for at komme hende til undsætning.

Men til betjentenes store overraskelse, var der ingen kvinde i rummet. Til gengæld stod der en letpåklædt sexdukke foran det ene vindue.

Læs mere: Livagtige sexdukker i børnestørrelse skal få pædofile til at stoppe med at begå overgreb

Efterfølgende delte politiet et billede af dukken på det sociale medie Facebook. Her skrev de at, at de ‘faktisk fandt en livløs kvinde’, men at hun var ‘lavet af plastik og fyldt med luft’.

De tilføjede desuden, at de fjernede dukken fra vinduespladsen, for at undgå yderligere misforståelser.

Læs mere: Hunden nærmer sig dukken i sofaen - ingen havde regnet med den reaktion

Det fremgår ikke af historien, hvem der ejede dukken, eller om han var klar over, at politiet blev kontaktet.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: