USA dræber berygtet islamistleder i Somalia

Skrevet af admin

05/09/2014

Dagens topnyheder

Et amerikansk luftangreb har dræbt den øverste leder af den al-Qaeda-relaterede gruppe al-Shabaab i Somalia, bekræfter USA's forsvarsministerium ifølge Reuters.

- Vi har bekræftet, at Ahmed Abdi Godane, medstifteren af al-Shabaab, er blevet dræbt, siger kontreadmiral John Kirby fra Pentagons pressesekretariat i en udtalelse.

Angrebet fandt sted mandag, siger Pentagon.

- Døden af Ahmed Abdi Godane er et enormt symbolsk og operationelt tab for den største al-Qaeda-relaterede gruppe i Afrika og reflekterer års grundigt arbejde af vores efterretningsfolk, militær og andre fagfolk, siger Det Hvide Hus i en udtalelse.

Godane blev 37 år.

Han var angiveligt kamptrænet af Taliban i Afghanistan og anerkendt som al-Shabaabs leder af Ayman al-Zawahiri, lederen af al-Qaeda.

Breve, der er kommet frem efter likvideringen af den gamle al Qaeda-leder, Osama bin Laden, i 2011, har dog ifølge AFP vist, at bin Laden ikke var særlig imponeret over Godanes evner.

/ritzau/Reuters