USA har ikke længere fanger siddende i Afghanistan

USA har onsdag lukket Bagram-fængslet i Afghanistan, hvor mange udlændinge har siddet fængslet siden invasionen i 2003, oplyser USA's forsvarsministerium.

- USA har lukket fangelejren Bagram 10. december og har ikke længere nogen fanger i varetægt i Afghanistan, hedder det i en skriftlig meddelelse.

Hvor de resterende fanger er blevet overført til, oplyses der ikke noget om.

I marts 2013 overtog afghanske sikkerhedsstyrker kontrollen med Bagram-fængslet, som de i stedet gav navnet Parwan, men USA har fortsat haft ansvaret for de udenlandske fanger.

Oplysningen om, at fængslet er blevet lukket, kommer dagen efter, at Senatet i USA offentliggjorde en rapport, hvor efterretningstjenesten CIA bliver kraftigt kritiseret for at have brugt tortur mod personer, som blev taget til fange i krigen mod terror efter terrorangrebet på USA 11. september 2001.

Samtidig med, at størstedelen af Natos soldater trækkes ud 31. december, hvor Natos militære mandat i Afghanistan slutter, udløber også den aftale, som giver USA ret til at holde fanger i Afghanistan, og det har derfor hastet med at finde en løsning for de resterende fanger, hvoraf USA har betragtet mange af dem som særdeles farlige.

I august blev ni pakistanske fanger sendt fra Bagram til deres hjemland, og søndag blev tre andre pakistanere overført til et fængsel i Islamabad.

Ifølge kilder, som nyhedsbureauet AFP har talt med, er en af de overførte fanger Letif Mehsud, der har været tæt på Talibans tidligere øverste leder i Pakistan Hakimullah Mehsud.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip