Usain Bolt: Jeg har hurtigere tider i mig

Det er efterhånden fem år siden, at Usain Bolt satte sine verdensrekorder på 100 og 200 meteren, men den jamaicanske sprinter har mere i sig.

27-årige Bolt afviser, at han har sat sine hurtigste tider i karrieren.

- Det tror jeg personligt ikke.

- Det handler om at være dedikeret. Hvert eneste år har jeg været skadet i en del af sæsonen, så nøglen er at være skadesfri, forsøge at være mere fokuseret og ikke lade mig distrahere af andre ting, siger Usain Bolt.

- Jeg skal forsøge at binde mig op på færre sponsor-ting og den slags i den kommende sæson. Det skal begrænses så meget som muligt. Det vil betyde, at jeg kan arbejde lidt mere og kan holde mig fit og fokuseret.

Sprinterens træner, Glen Mills, mener ligesom Bolt, at jamaicaneren kan forbedre sig.

- Jeg vil ikke sige, at vi har set det bedste, han kan.

- Jeg tror, at han har mere i sig, hvis hans forberedelser ikke blive afbrudt, siger Mills og henviser til de mange skader, der har plaget Usain Bolt gennem årene.

Usain Bolt satte sine verdensrekorder ved VM i 2009 i Berlin, hvor han vandt guld på 100 meteren i tiden 9,58 sekunder. Den dobbelte distance blev tilbagelagt på 19,19 sekunder.

Jamaicanerens næste opgave er Commonwealth Games i skotske Glasgow.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip