Usain Bolt vinder guld i stafet med Jamaica

Den seksdobbelte olympiske mester Usain Bolt førte Jamaica til guld i 4x100 meter stafet ved Commonwealth Games i Glasgow.

27-årige Bolt, som har vundet VM-guld otte gange, var hurtig, da han var med til at slå England og Trinidad & Tobago.

Sammen med de tre øvrige jamaicanere Jason Livermore, Kemar Bailey-Cole og Nickel Ashmeade satte Bolt ny rekord ved Commonwealth Games med tiden 37.58 sekunder.

Bolt, som har verdensrekorden på 100 og 200 meter, løb den fjerde og sidste tur, og på det tidspunkt var England helt oppe på siden af Jamaica.

Men det var legende let for Bolt at løbe forbi englænderen Danny Talbot på de sidste 100 meter, og alt andet havde da også været overraskende.

Det var første gang efter en længere periode med skader, at Bolt var i aktion ved et officielt stævne, så weekendens deltagelse var sæsondebut for jamaicaneren.

Det var også første gang, at Bolt deltog ved Commonwealth Games, hvor han har været det helt store tilløbsstykke.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip