En investeringsfond på to milliarder kroner er fint nok, men det er ikke det, der for alvor er brug for, hvis dansk landbrug skal på fode. Sådan lyder bedømmelsen fra Venstre, efter at regeringen har præsenteret fonden Dansk Landbrugskapital.
- Vi er sådan set tilfredse med alt, hvad man kan gøre for landbruget. Men vi mener ikke, at det er det, der skal til for at hjælpe landbruget for alvor, siger finansordfører Peter Christensen (V).
Staten skyder en halv milliard kroner i fonden, og regeringen regner med, at pensionsselskaberne herefter vil komme med halvanden milliard. Den egenkapital skulle gerne gøre det muligt at skaffe i alt op mod 10 nye milliarder til landbruget.
- Jeg er ikke sikker på, at pensionskasserne vil investere mange penge i landbruget, hvis de ikke kan få et fornuftigt afkast. Og landbrugets problem er, at det ikke tjener penge, fastslår han.
Venstre vil hellere gøre det muligt for landmændene at øge deres indtjening. Det kan for eksempel ske ved at tillade dem at holde flere dyr eller gøde jorden mere, så de kan dyrke flere fødevarer, forklarer Peter Christensen.
- Det havde været klogere af regeringen at fokusere på, hvordan landbruget kunne komme til at tjene penge, så skulle investeringerne nok komme af sig selv, mener Peter Christensen.
- Der er ikke nogen af forslagene, der er skadelige. Men det, landbruget har behov for, er vækst, og det, regeringen præsenterer, er muligvis nogle penge. Men jeg tror ikke, pensionskasserne vil investere, medmindre det er attraktivt.
En rapport fra Nationalbanken fastslog sidste år, at dansk landbrug er meget forgældet, blandt andet fordi erhvervet har været gennem en periode med en prisboble på landbrugsjord.
En del af stigningerne i jord- og ejendomspriserne blev brugt som pant for lån til andre aktiver end landbrugsejendomme, og en del af lånene blev optaget i schweizerfranc, hvilket siden har givet store problemer.
Samlet set skylder landmændene mere end 350 milliarder kroner væk.
/ritzau/
