Valgstedsmåling: Krim-borgere vælger Rusland

Skrevet af admin

16/03/2014

Dagens topnyheder

Netop som valgstederne er lukket på den ukrainske halvø Krim, viser den første valgstedsmåling, at 93 procent af indbyggerne har stemt for at tilslutte sig Rusland.

Det rapporterer russisk stats-tv ifølge flere internationale nyhedsbureauer.

Det russiske nyhedsbureau Interfax skriver, at over 80 procent af vælgerne deltog i folkeafstemningen, som blevet dømt forfatningsstridig og ulovlig af USA og EU.

1,5 millioner stemmeberettigede havde mulighed for at stemme.

En del af vælgerne - etniske ukrainere og mange krim-tatarer - boykottede afstemningen, hvor resultatet syntes givet på forhånd, da de etniske russere udgør over 60 procent af befolkningen.

Kort efter at valgstederne lukkede, fordømte Det Hvide Hus i Washington folkeafstemningen.

/ritzau/