Verdens største kaffekæde åbner i Kbh - se hvor

Skrevet af Ronja Ryde

17/04/2014

Dagens topnyheder

Danskerne har for alvor taget coffee-to-go-konceptet til sig, og det har verdens største kaffekæde, Starbucks, opdaget.

Det skriver aok.

Den første danske Starbucks-afdeling åbnede i Københavns Lufthavn i 2007. Siden er ni flere kommet til - blandt andet i Salling i Aarhus. Men ingen af dem er placeret centralt i hovedstaden. 

Læs også: Ny Starbucks gav laaang kø i Aarhus

Det bliver der lavet om på nu. Til sommer åbner den amerikanske kaffe-gigant nemlig en ellevte butik på Københavns Hovedbanegård.

Starbucks' største danske konkurrent er kaffekæden Baresso, som i alt har 41 kaffebarer rundt omkring i landet, og som hver måned langer over 400.000 kopper kaffe over disken. 

Læs også: Starbucks forbyder våben på kaffebarerne

Hos Baresso velkommer man den konkurrence, som den nye Starbucks-butik kommer til at udgøre. 

- Flere spillere på markedet er med til at udvide markedet og introducere god kvalitetskaffe til flere danskere. Så på den måde er det ikke noget, der ryster os, siger Baressos kommercielle direktør Anders Wall.