Forside Nyheder Verdens værste bilist? Kvindelig motorvejs-bilist styrer med fødderne, så hun...

Verdens værste bilist? Kvindelig motorvejs-bilist styrer med fødderne, så hun kan sms’e imens

Billede

Lige nu læser andre

Det siges, at kvinde er bedre til at multitaske end mænd, men én amerikansk kvinde er tilsyneladende lidt for god.

Om ikke andet er hun både dumdristig og til stor fare for sine omgivelser. Det skriver The Mirror.

Kvinden blev nemlig filmet, mens hun kørte bil og sms'ede samtidig. Det er desværre mange bilister der gør, men det er alligevel de færreste, der som kvinden valgte at styre med sine fødder på rattet, mens hendes hænder havde travlt med at betjene mobiltelefonen.

Hele den vanvittige episode blev optaget af en anden bil, hvor et chokeret par kun kunne se til, mens deres medbilist havde travlt ved tasterne.

Læs også

Den bizarre ulovlighed fandt sted på en motorvej i Pennsylvania, mens Sarah DeLong og hendes partner kørte ved siden af. DeLong var hurtig med sin mobiltelefon til at filme episoden, som hun efterfølgende lagde på Instagram med teksten:

– Denne kvinde kørte med sin venstre fod og begge sine hænder (og øjne) på mobiltelefonen, mens hun var i fart. Vi var hele tiden tæt på hende, hvilket svarer til 20 minutter, skriver Sarah DeLong.

På videoen kan man tydeligt høre Delongs vantro foragt for den anden kvinde, som dog ikke lader sig påvirke spor.

– På et tidspunkt dyttede vi af hende og råbte 'læg den telefon', men hun kiggede bare hånligt på mig og fortsatte med det, hun nu havde gang i, forklarer en rystet Sarah DeLong, der dog nåede at notere sig nummerpladen på kvindens bil.
Episoden meldte Sarah DeLong efterfølgende til politiet.

Du kan se den rådne kørsel herunder:

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Læs også

Ads by MGDK