Afslørende video: Her fanger butiksejer og politiet dankort-tyv på fersk gerning i København

Ronja Ryde

|

24/10/2014

Dagens topnyheder

Det er ikke sjældent, det sker, at svindlere bruger stjålne kort til at handle på den side, Zander Lauritzen er medejer af; MixMeister.dk. For deres varer er lette at omsætte.

Ofte kan indehaverne dog sagtens regne ud, når folk handler med kort, der ikke er deres egne. Og det var også tilfældet i sidste uge, hvor en person forsøgte at købe for 8.500 kroner. Handlen så mistænkelig ud, og blev annuleret. Kort efter forsøgte samme person at gennemføre et identisk køb. Også den blev annuleret.

LÆS OGSÅ: Grim overraskelse i dansk sommerhus: Morten og Renate fandt kamera i soveværelset

- Kort tid efter forsøgte en person med det samme navn igen med et andet kort, men kun med cirka 2500 kroner. Den lod vi gå igennem, siger netbutik-medejeren til Dagens.dk

Men dagen efter ringede en kvinde, der kunne se handlen i sin lillesøsters netbank: Kortet var blevet stjålet. Ejerne ringede straks til Københavns Politi.

- Vi fik fat på bedrageri-afdelingen, men de havde ikke ressourcer til at hjælpe os. Men så valgte to betjente at komme alligevel, uden for deres arbejdstid, fortæller butiks-medejeren.

LÆS OGSÅ: Mand dømt for voldtægt af 14-årig dreng: Truede sig til samleje med sovemiddel og dildo

Gerningsmanden havde bedt om selv at hente sine varer fra butikkens lager på Nørrebro i København klokken 16 sidste fredag. De to betjente kom en time før, og satte sig til at vente på kortbedrageren.

En halv time forsinket dukkede tyven op, og blev anholdt. Det hele blev optaget på video, med politiets tilladelse.

- Jeg synes virkelig, det var stort, at de dukkede op. Vi hører så tit om, at politiet ikke har ressourcer, men det her er modbeviset. To betjente, der kommer uden for arbejdstiden, det synes jeg er stort, siger Zander Lauritzen Hansen.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at få afluret din pinkode

Han vil gerne vise videoen til så mange som muligt for at vise det gode arbejde, politiet lavede den dag.

- Vi kunne bevise tyveri fra tre kort. Det var så godt arbejde, og anholdelsen foregik uden påstyr, siger netbutik-medejeren.

Se en video af anholdelsen her. Af hensyn til betjentenes privatliv er deres ansigter sløret: