Vild kur mod tømmermænd: Prøv en bloody Mary med helstegt kylling

Skrevet af Ronja Ryde

10/08/2014

Mest læste i dag

“Prøv med en reparationsbajer”.

Det råd har du sikkert fået, når du har lidt af tømmermænd - og det har formentlig også fået gårsdagens alkohol til at vende sig faretruende i maven på dig.

Fedt, salt og alkohol er blandt de ting, vi forsøger os med, når tømmermændene har belejret os efter en sjov aften i byen.

Nu kan du få det hele i én.

Mange vil måske mene, det er at gå for vidt, men ikke desto mindre er det nye hit inden for tømmermændskure en bloody mary. Men ikke en bloody mary, som du kender den - denne ‘bloddryppende’ drink er toppet med en hel, stegt kylling!

Det skriver Huffington Post.

Opfindelsen er gjort af en restaurant i Milwaukee, som tidligere også har forsøgt sig med en bloody mary med cheeseburger.

Drinken består af ost, pølse, syltede agurker, løg, champignon, asparges, rejer, citron, rosenkål, selleri, bacon - og en helstegt kylling.

Den blodige kyllingedrink kan rekvireres for 50 dollars - omkring 280 kroner - og, nå ja, en flybillet til Milwaukee i USA, hvis du ikke tilfældigvis allerede befinder dig dér.