Vinokourov: Det bliver hårdt for Fuglsang efter styrt

30 minutter og 19 sekunder. Så meget tid mistede danske Jakob Fuglsang i forhold til vinderen af 13. etape i Tour de France, Astana-holdkammeraten Vincenzo Nibali.

Et styrt på en nedkørsel gjorde, at Jakob Fuglsang forslået måtte kæmpe sig op ad den afsluttende stigning på 18 kilometer uden for kategori, mens favoritterne var langt foran ham.

Skrammerne, som ikke ser ud til at være så alvorlige, kommer formentlig til at hæmme Jakob Fuglsang i de kommende dage, vurderer Astana-holdets manager, Alexandre Vinokourov.

- Jakob styrtede og har nogle overfladiske skrammer.

- Det bliver rigtig hårdt for ham at køre rundt med det i de kommende dage og i den her varme. Men han kan fortsætte, siger Vinokourov.

Lørdag venter endnu en hård bjergetape i Alperne, hvor rytterne skal op over to kategori 1-stigninger og en enkelt stigning uden for kategori.

Jakob Fuglsang blev nummer 62 på 13. etape, som altså blev vundet af Vincenzo Nibali.

Italieneren udbyggede sit samlede forspring, så han nu er 3.37 minutter foran nummer to, spanieren Alejandro Valverde (Movistar).

Jakob Fuglsang er nummer 25, 34.50 minutter efter sin førende kaptajn.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip