Opsigelse af lejemål

Skrevet af webmaster

04/03/2020
Opsigelse af lejemål
I forbindelse med opsigelse af lejemål er der en række forskellige regler som udlejer og lejer skal overholde. Her kan læse om, hvad du skal have styr på, hvad enten du er udlejer eller lejer.

Dagens topnyheder

Et lejemål skal, medmindre det er tidsbegrænset, opsiges af enten lejer eller udlejer, medmindre det er inden for uopsigelighedsperiode.

Opsigelse af lejemål

Når det handler om opsigelse af lejemål, skal man starte med at tjekke, om lejekontrakten 

indeholder en uopsigelighedsperiode. 

En uopsigelighedsperiode vil sige, at der er en aftalt periode, hvor opsigelse af lejemål ikke kan finde sted fra hverken lejer eller udlejers side, og sådan kan indskrives i kontrakten ved både tidsbegrænsede og tidsubegrænsede lejemål.

Er en lejeaftale tidsbestemt, skal det fremgå af lejekontrakten, og det betyder, at hverken lejer eller udlejer behøver at opsige det, da aftalen automatisk ophører ved periodens udløb.

Medmindre lejer ønsker at afbryde, inden aftalen udløber.  

Opsigelse af lejemål skal altid ske skriftligt, og medmindre det fremgår af lejekontrakten, at det er acceptabelt at sende en e-mail eller en sms så er det som udgangspunkt ikke en gyldig måde at gøre det på fra hverken den ene eller den anden side.

Dog er reglerne sådan, at hvis modtageren bekræfter opsigelsen på det selv samme medie, som opsigelsen af lejemålet er modtaget på, så er den gyldig.

Opsigelse af lejemålet som lejer

Opsigelse af lejemål ske skriftligt, og du skal som lejer huske at oplyse din nye adresse til din udlejer senest 8 dage, inden du er fraflytter lejemålet.

Et opsigelsesvarsel er altid i hele måneder gælder fra den dag, hvor udlejer modtager opsigelsen.

Som lejer har du normalt et opsigelsesvarsel på tre måneder ved huse og lejligheder, medmindre andet er aftalt i lejekontrakten. Der kan forekomme kontrakter, der indeholder frister, der enten er kortere eller længere.  

Drejer lejemålet sig kun om et værelse, er varslet om opsigelse af lejemål normalt begrænset til en måned. 

Hvis du som lejer flytter, inden opsigelsesperioden er udløbet for eksempel efter en måned, selvom du har tre måneder, har din udlejer pligt til at prøve at finde en ny lejer, så du ikke skal fortsætte med at betale husleje i den resterende tid. 

Ønsker udlejer at bebo lejemålet eller at sælge det, når du som lejer er flyttet, inden opsigelsesperioden er løbet ud, skal du som lejer fritaget for at betale for den tilbageværende periode.

Opsigelse af lejemålet som udlejer

Som udlejer kan du ikke opsige lejeaftalen, så længe lejeren betaler husleje i tide og ellers overholder de regler der er omkring orden i ejendommen. 

Under visse omstændigheder er det dog alligevel muligt for dig som udlejer at foretage en opsigelse af lejemålet / lejeaftalen:

  • Hvis din lejer på en eller anden måde misligholder lejeaftalen, lejemålet eller ejendommens ordensregler, såfremt du husker at give lejer en række advarsler løbende forinden.
     
  • Hvis du som udlejer selv er beboer i lejligheden /huset og der er tale om udleje af et værelse, har du ret til at foretage en opsigelse af lejemålet med en måneds varsel.
     
  • Hvis der er tale om et tofamiliehus, som du som udlejer selv bor i og lejer en del af det ud, så har du ret til, uden begrundelse, at foretage en opsigelse af lejemålet. Du skal her være opmærksom på, at der er et helt års varsel.
     
  • Hvis du som udlejer selv ønsker at bebo den andelsbolig eller ejerlejlighed, som du lejer ud, kan du opsige aftalen, såfremt du selv flytter ind og der forelægger et års opsigelse.
     
  • Hvis ombygning eller nedrivning gør det nødvendigt at flytte ud, kan udlejer opsige lejeaftalen.

    Udlejeren skal dog tilbyde lejeren mulighed for at leje en lejlighed, hvis der efter ombygningen eller genopførsel foretages udlejning igen. Derudover må udlejeren ikke bruge opsigelsesreglen om nedrivning eller ombygning, hvis udlejer selv ønsker at bo i ejendommen bagefter.

Opsigelsen skal være skriftlig, og du skal angive en begrundelse for opsigelsen, samt informere din lejer om, at han eller hun har ret til at gøre indsigelse skriftligt over for udlejer inden for 6 uger fra modtagelsen af opsigelsen.

Nægter lejeren at godkende opsigelsen, og vil du som udlejer stadig opsige lejeren, skal du lægge sag an ved Boligretten.

Dette skal ske senest 6 uger efter lejerens frist for indsigelse er udløbet.

Ved følgende særtilfælde, har du som udlejer ret til at ophæve lejeaftalen med øjeblikkelig virkning:

  • Misligholdelse af betalinger, såfremt du som udlejer sender et skriftligt krav, og lejeren fortsat ikke betaler inden for 14 dage.
     
  • Misligholdelse eller forsømmelse af lejemålet. Udlejer skal kræve det bragt i stand af lejer, men hvis lejer ikke gøre det kan der ske opsigelse af lejemål.
     
  • Hvis lejemålet benyttes til andet end det aftalte, og lejeren fortsætter trods din indsigelse mod det.
     
  • Hvis lejeren fraflytter i utide uden at aftale det med dig som udlejer.
     
  • Hvis lejer nægter dig eller andre adgang til lejemålet.
     
  • Hvis lejer lader andre bruge lejemålet helt eller delvist, selvom vedkommende ikke har ret til det.
     
  • Hvis lejer ignorerer lejeforholdets betingelser eller god skik og orden.

Har du som udlejer hævet aftalen, skal lejeren flytte med øjeblikkeligt samt betale for lejen i den tid, der normalt ville have været opsigelsesvarslet og erstatte ethvert tab udlejeren har lidt samt betale for de omkostninger, der kræves for at genoprette lejemålet. 

Du har dog stadig pligt til at prøve at genudleje lejemålet perioden for opsigelsesvarsel, når det er muligt og lykkedes det, skal den tidligere lejer ikke betale for den periode, som den nye lejer betaler for.