Fødevarer med helende egenskaber

Skrevet af Valdemar Lind

14/09/2021
Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Dagens topnyheder

Du er, hvad du spiser. Sådan lyder et populært ordsprog, som mange synes er ret nemt at forholde sig til. Men faktisk har mad en større kraft på vores krop og dens funktioner, end hvad mange lige overvejer. Mad er jo, på sin vis, vores ”indgangsvej” til kroppen og er det eneste punkt hvorpå vi kan påvirke vores krop indefra. Ellers står den jo på f.eks. motion og anden form for kropspleje.

Mad påvirker rigtig meget vores fysiske og psykiske præstationer, og der er særligt visse professioner hvor indtagelsen af bestemte fødevarer spiller ens tor rolle. Visse sportsfolk, såsom fodbolds-, basketball-, tennis- og endda pokerspillere, når de både spiller på en online side eller under et liveevent, er nødt til at indtage bestemte madgrupper for at få gode resultater og vedligeholde deres strategi mens de spiller.

Derfor har vi her samlet en række madvarer der har helende eller andre gode helbredseffekter.

  1. Fisk og fiskeolier

Du har garanteret set fiskeolie i diverse butikker og helsekostforretninger, men der er en grund til, at så mange af os indtager det. Først og fremmest, så indeholder fisk og fiskeolie omega-3 og omega-6 fedtsyrer, som er de eneste stoffer (udover vitamin D) som kroppen ikke selv kan producere. Fiskeolie er ren smørrelse for led og er derfor godt hvis man lider af stive, ømme led eller måske har fået gigt. Du kan spise cirka 80 gram fisk et par gange om ugen for at få nok til f.eks. at lindre en øm ryg, men sørg dog for kun at spise fisk med tungmetaller (f.eks. tun) en gang om ugen, da de gode effekter ellers bliver opvejet af de stoffer du også indtager.

  1. Gurkemeje og andre krydderier

Der er faktisk ret mange forskellige krydderier, der er gode til at hjælpe med forskellige sygdomme og andre småskavanker. En af dem, er gurkemeje. En spiseskefuld af dette krydderi om dagen kan hjælpe med f.eks. betændelse i tarmen eller ondt i leddene.

Chili er faktisk også en anden god mulighed, da det sender forbrændingen i vejret og hjælper på leddegigt takket være capsaicin.

  1. Yoghurt

Mange tyer til yoghurt, når de har ondt i maven eller lige har ligget syge med opkast og lignende. Yoghurt er både nemt at få ned da det ikke skal tygges, og så indeholder mange typer yoghurt en masse gode bakterier og kulturer, der hjælper på at stabilisere mavesyren og tarmbakterierne. Yoghurt reducerer oppustethed, betændelse og smerter, og så kan det styrke immunforsvaret.

  1. Blåbær, hindbær og nødder

Blåbær, hindbær, kål… Hvad har de til fælles? Ja, de er proppet med antioxidanter, som er rent guld for vores immunforsvar. Antioxidanter er gode, fordi de neutraliserer en lang række frie radikaler (der bl.a. kommer fra forurening) og modvirker en række sygdomme, som vores immunforsvar ellers skulle tage kampen op mod. Det betyder, at antioxidanter aflaster immunforsvaret. I øvrigt så er bær også proppet med mange vitaminer og mineraler, især deres lille størrelse taget i betragtning, så f.eks. blåbær bliver ofte kaldt for ”superfood”. I forhold til nødder, så indeholder de naturlige olier og vitaminer, der bl.a. er med til at styrke dine tænder.

  1. Honning

Den sidste, men af de vigtigste, på listen, er naturligvis honning. Honning har været brugt i flere århundreder til at bekæmpe dårligdomme, og det har især været anvendt i sårbehandling, ikke mindst når der var risiko for at der gik infektion i såret. Honning kan nemlig, takket være det høje sukkerindhold, ”suge” væske ud af bakterier og dermed slå dem ihjel. Det virker derfor antibakterielt og antiinflammatorisk. Selvom moderne medicin i dag bruger andre metoder, så kan man stadig inkludere den som sin egen form for naturmedicin. Du kan også bruge den til skønhedspleje, f.eks. ansigtsmasker, så kroppen bliver plejet både inde- og udefra.

Hvis du vil have mere inspiration til kost og fødevarer, kan du følge med i vores ”Livsstil” sektion, hvor vi ofte skriver artikler om sund livsstil.