Kamille Isaksen
Lars Løkke sender en klar stikpille til Mette Frederiksen.
Danmark står i en økonomisk situation, hvor politiske prioriteringer vejer tungere end længe.
Forhandlingerne om en ny regering trækker ud, og spørgsmålet om retning fylder mere og mere.
Midt i processen retter Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, en skarp kritik mod statsminister Mette Frederiksen og hendes partis rolle.
Ifølge Løkke er der opstået et nyt politisk billede, hvor et stærkere flertal peger mod reformer og økonomisk ansvarlighed.
Samtidig mener han, at flertallet til venstre for Socialdemokratiet er svækket. Det efterlader partiet i en afgørende position, hvor et valg ikke længere kan udskydes.
Det skriver TV 2.
Presser på for et valg
Lars Løkke Rasmussen understreger, at fokus i den politiske debat bør flyttes.
Han mener, det er utilstrækkeligt kun at tale om velfærdsemner som daginstitutioner, drikkevand og dyrevelfærd, når økonomien samtidig er under pres.
Ifølge ham er situationen så alvorlig, at der er behov for reformer, fordi de offentlige midler er ved at slippe op.
Han peger på, at Socialdemokratiet nu må beslutte, om partiet vil fastholde den økonomiske linje fra valgkampen, eller om det vil søge mod midten og indgå i et bredere samarbejde.
Den beslutning ligger, siger han, entydigt hos partiet selv.
Sætter spørgsmålstegn ved statsministerposten
Samtidig sender Løkke en klar stikpille til Mette Frederiksen.
Han understreger, at det ikke er givet, at hun fortsætter som statsminister.
Hvis hun ønsker at blive siddende, kræver det, at hun tager stilling til, hvilken politisk kurs hun vil vælge.
Han kritiserer også, at debatten i høj grad har kredset om ham selv og de borgerlige partier.
Ifølge ham bør fokus i stedet være rettet mod Socialdemokratiets næste skridt, da det er her, nøglen til en ny regering findes.
Forhandlingerne fortsætter, men tiden er ved at løbe. Lars Løkke Rasmussen vurderer, at et gennembrud er nødvendigt snart.
Spørgsmålet er nu, om Mette Frederiksen er klar til at træffe det valg, der kan afgøre både regeringsdannelsen og hendes egen fremtid som statsminister.
