Absolut Vodka er absolut værd at rejse efter

Skrevet af webmaster

04/05/2018
Absolut Vodka rykker nu på museum. Helt fri af barer og natklubber verden over kommer den dog ikke. Den vedbliver med at være det, der nok er mange bartenderes favorit, når drinks og cocktails skal mikses.

Dagens topnyheder

Absolut Vodka flytter fra juli ind i et besøgscenter i byen Åhus i Skåne. Her kan man få hele historien bag det farverige brand, få smagsprøver og selv lære at mikse til den store guldmedalje. Stedet er mest for voksne – eller unge mennesker. 

Navnet Absolut blev lanceret til det nye produkt, som blev skabt i 1979 under navnet Absolut Vodka. De transparente dråber havde deres gennembrud på verdensplan i 80'erne via de ret så cool reklamer, kombineret med lanceringen af ​​en gennemsigtig flaskeform, som var inspireret af gammeldags medicinflasker. 

Gennem markedsføring med fokus på design og kunst har mærket etableret sig som det tredje mest solgte spiritusbrand efter Bacardi og Smirnoff. Flasken har altid været i centrum for markedsføringen, og kendte kunstnere som Andy Warhol og Keith Haring har fortolket frit herover. Museet og besøgscentret fortæller historien.  

Hvert år produceres mere end hundrede millioner liter af den klare og sprøde spiritus. Det svarer til 600.000 flasker hver dag, hvilket gør Absolut til Sveriges største eksportprodukt i fødevarekategorien. 

Den nøgne sandhed

De er heller ikke helt normale på spiritusfabrikken i Åhus, men godt det samme. Absolut lancerede i februar en reklamefilm, hvor medarbejderne var helt afklædte, fordi virksomheden ønskede at vise, at der er tale om en transparent virksomhed. I filmen, ”The Vodka with nothing to hide”, følger man tilblivelsen af vodkaen på Absoluts destilleri i Åhus. Her tales om de rene råvarer, der bruges i produktionen, som er CO2-neutral og bæredygtig. Filmen adskiller sig på et særligt punkt. Alle medvirkende – og det er vel at mærke medarbejdere på destilleriet – er nøgne.