Lader du en robot klare din rejse?

Skrevet af webmaster

05/04/2018
Robotter og kunstig intelligens er ’hot topics’ i hele verden. Snart kan robotter nemlig klare din rejseplanlægning og også meget af det uforudsete på rejsen. Den kan ikke mindst sikre, at du får det helt, som du vil.

Mest læste i dag

For meget kontrol eller blot komfort – hvad siger du? 

Du er på vej på forretningsrejse til Hamborg. Du indtaster en destination, tid og sted, og en applikation klarer resten: Den booker automatisk et tog, fordi den ved, at det er din foretrukne transportform til den destination. Når du ankommer, guider din smartphone dig hen til en bil, som kører dig til dit foretrukne hotel, hvor din yndlingsret, bøf bearnaise, venter på dig. Det hele sker, uden at du har måttet booke, betale eller bede om noget selv. 

Denne måde at rejse på kan måske ikke lade sig gøre i morgen, men området er i konstant udvikling. Også i forretningsrejsebranchen fokuserer virksomhederne mere og mere på digitalisering for at gøre rejselivet enklere.

“Mulighederne er uendelige på lang sigt. Alt vil blive hyperpersonaliseret, særligt når det drejer sig om forretningsrejser”, forudser Miriam Moscovici, Director Emerging Technologies hos BCD Travel. 

“Takket være den nye teknologiske udvikling kan du lære dine kunder så godt at kende, at du kan forudse, hvad de ønsker og forventer, inden de er bevidste om det selv.” Det gælder ikke kun under selve rejsen, men også under bookingen og i den efterfølgende opfølgning. “Hvis du altid rejser med tog til Paris, giver det ingen mening, at du konstant får forslag til flyrejser, når du er i gang med at booke din næste tur til Paris.”

The Internet of things (tingenes internet/IoT) giver også rig mulighed for at forenkle forretningsrejser.

“Engang i fremtiden vil det være nok at notere din forretningsrejse i din digitale kalender for at booke det hele. De forskellige enheder kommunikerer allerede med hinanden, og det er kun et spørgsmål om tid, før det hele spiller sammen. Til den tid kan det være, at signalet fra et flyselskab om et netop landet fly er nok til at bestille en taxa. Eller måske venter et varmt måltid mad på dig, selvom dit fly blev forsinket. Fundamentet til IoT er allerede på plads. Bare tænk på Uber eller Lyft, hvor du betaler usynligt uden at gøre noget.”

I den nære fremtid forudser BCD Travel også følgende tendenser:

  • Man kan fortsætte med at arbejde under flyvningen: WiFi og netværk i flyvehøjde bliver ganske almindeligt.
  • Grænsen mellem fritids- og forretningsrejser bliver udvisket: Når alt kommer til alt, er vi alle forbrugere. De forretningsrejsende kommer til at forvente samme bookingoplevelse, indkvarteringsmuligheder og hotelservices, uanset om de rejser privat eller i forretningsøjemed.
  • Intelligente applikationer kommer til at hjælpe virksomhederne med at spare penge og engagere de rejsende, så de holder sig til virksomhedens rejsepolitik.
  • Virtuelle betalinger og virtuelle møder bliver mere og mere accepteret.

Det er på baggrund af en omfattende rundspørge, hvor BCD Travel har spurgt sine forretnings- og teknologieksperter til deres forudsigelser om udviklingen inden for forretningsrejser i den nærmeste fremtid og langt ud i fremtiden, at ovenstående billede har tegnet sig. Blandt emnerne var: Kunstig intelligens og maskinindlæring, datasikkerhed og ansvarlige forretningsrejser.