Superliga-bejler sælger en af deres mest lovende profiler

Skrevet af Redaktionen Dagens

04/05/2023
Foto: Silkeborg IF / Shutterstock
Foto: Silkeborg IF / Shutterstock
Han har længe været en af de store profiler i 1. division, men nu står det klart, at han er sikret en plads i Superligaen i næste sæson.

Mest læste i dag

Der er en god chance for, at Hvidovre IF sikre sig oprykning til Superligaen i næste sæson, men under alle omstændigheder kommer den 21-årige Fredrik Carlsen til at spille i den bedste danske række.

Den unge midtbanespiller har nemlig indgået en aftale med Silkeborg, som han derfor skifter til i næste sæson.

Det skriver Net Superliga.

Ifølge Ekstra Bladet er der tale om en relativt stor handel set i forhold til, hvor meget Silkeborg normalt betaler, når de henter nye spillere til klubben.

Efter sigende skulle der være tale om et beløb på omtrent 2,5 millioner kroner, som Silkeborg sender til Hvidovre i bytte for Carlsen.

For Hvidovre er der også tale om en stor handel, og den bliver ikke mindre af, at den 21-årige profil kun havde et år tilbage af sin kontrakt med klubben.

Carlsen har i et stykke tid været på radaren i Silkeborg, som også forsøgte at hente ham i januars transfervindue, hvilket de ikke havde succes med.

Her blev den midtjyske klub afvist, da Hvidovre var af den overbevisning, at han var en vigtig brik i forhold til at sikre oprykning til Superligaen i den kommende sæson.

Selvom skiftet er blivet en realitet, skal Carlsen fortsat være med til at hjælpe sin nuværende klub med at opnå dette. Chancerne for, at det lykkes, er ganske fornuftige, da de har et forspring på syv point ned til SønderjyskE.