6 tegn på at din menstruation ikke er normal, og du skal få den tjekket

Skrevet af webmaster

01/01/2020
Hvornår er menstruationen normal, hvor hvornår er den ikke? 
Her kan du se de 6 tegn på, at din menstruation ikke er normal, og du skal få den tjekket.

Dagens topnyheder

For langt de fleste kvinder er menstruationen en regelmæssig og ofte irriterende periode, men helt normal. Det sker dog menstruationen afviger fra dette, og derfor er det værd at holde øje med disse 6 tegn på, at din menstruation ikke er normal, og du skal få den tjekket.

6 grunde til at få tjekket din menstruation

Kvinder skal have haft deres første menstruation i deres 16. år. Er den ikke kommet her, skal de tjekkes af lægen for, hvad der kan være problemet.

Men senere i livet kan der også opstå problemer, og her kan du se de x tegn på, at din menstruation ikke er normal, og du skal få den tjekket:

  • Uregelmæssig menstruation / Blødningsforstyrrelser

  • Udebleven menstruation – kan skyldes både sygdom, graviditet eller overgangsalder

  • Pletblødninger – små blødninger, der ikke er egentlige menstruationer.

  • Blødninger uden for den normale menstruation

  • Varierende cykluslængde – Når længden på cyklus skifter markant, kan der være flere årsager.

  • Stor forskel på blødningsmængden fra gang til gang

Hypige årsager

Der kan være mange årsager til at din menstruation ikke er normal, hvoraf nogle er almindelige såsom graviditet og overgangsalder, men der er også mange andre grunde, hvoraf nogle kan give grund til bekymring.

Det kan for eksempel skyldes:

  • Overtræning
  • Overgangsalder
  • Graviditet
  • Spiseforstyrrelse
  • Medfødt problem
  • Sygdom
  • Medicin og prævention
  • Hormonforstyrrelser
  • Kønssygdomme

Overtræning

Intens træning eller overdreven træning kan være skyld i at menstruationen bliver uregelmæssig eller helt udebliver. Specielt, hvis træningen er kombineret med en kost med for få kalorier.

Overgangsalder

Overgangsalderen også kaldet menopause kan opstå så tidligt som i starten af fyrrene. Her taler man om en tidlig overgangsalder, men resultatet er det samme som ved den almindelige overgangsalder, der typisk finder sted i slutningen af fyrrene eller starten af halvtredserne.

Her vil menstruationen blive uregelmæssig og til sidst udeblive.

Graviditet

Dette er den hyppigste årsag til menstruationsforstyrrelser.

Spiseforstyrrelse

Det er typisk anorexia nervosa eller anoreksi som tilstanden også kaldes i daglig tale, der tænkes på her.

Dette er en psykisk sygdom, hvor individet opfatter sig selv som overvægtig, selvom kropsvægten er for lav og tyr til ekstremer for at få vægten ned.

Dette har meget store konsekvenser for såvel hverdag som helbred, og der forekommer ofte depression og angst.

Folk med meget restriktive spisevaner kan også risikere at være i denne kategori. Det kan være man kun spiser frugt, raw food eller er veganer.

Menstruationen vil udeblive, men kommer som regel igen, når kropsvægten indfinder sig på et normalt niveau.

Medfødt problem

Man kan være genetisk disponeret for en sen udvikling eller for visse sygdomme, der enten gør, at menstruationen ikke starter inden for den normale periode.

Sygdom

Sygdomme som kræft i underlivet eller æggestokkene kan også ændre menstruationen, så den enten bliver uregelmæssig eller helt stopper.

Mindre skadelige tilstande som polypper i æggestokkene kan dog også give anledning til forandringer i menstruationens cyklus eller blødningsmængde.

Medicin og prævention

Såvel medicin, der påvirker hormonproduktionen, som prævention kan være skyld i uregelmæssigheder.

Blodprøver kan tages for at udelukke blodmangel og hormonforstyrrelser. Det kan også være aktuelt med en ultralydsundersøgelse og med prøver fra slimhinden inde i livmoderen.

Hormonforstyrrelser

Hormonforstyrrelser er den hyppigste årsag til, at ægløsningen udebliver eller kommer på forkert tidspunkt, og det kan ændre på, hvor meget og hvor længe blødningen finder sted.

 Problemer med stofskiftet, Polycystisk ovariesyndrom eller stress kan være blandt udløserne.

Kønssygdomme

Klamydia kan skabe betændelse i livmoderhule- eller hals. Men også kondylomer kan se give celleforandringer, der kan give kræft.

Behandling

Det er vigtigt, at du opsøger lægen, hvis din menstruation ændrer sig.

Det kan som tidligere nævnt skyldes en lang række forhold, hvoraf de fleste er relativ harmløse, men de 6 tegn på, at din menstruation ikke er normal, og du skal få den tjekket, kan også skyldes meget alvorlige tilstande, som i værste fald kan være livstruende.

Hvad er menstruation?

Når piger kommer i puberteten, øger hjernen og hypofysen produktionen af hormoner, hvilket medfører at æggestokkene begynder at modnes og i sidste ende resulterer i en ægløsning en gang om måneden.

Herefter giver kønshormonerne fra æggestokkene besked til livmoderslimhinden, der nu begynder at vokse og gøre klar til at kunne huse et befrugtet æg, der kan blive til en graviditet.

Er ægget ubefrugtet, vil slimhinden, der er blevet opbygget, blive afstødt af kroppen sammen med det ubefrugtede æg, så den kan gøre klar til en ny omgang.

Dette er menstruation.