6 ting dit udflåd forsøger at fortælle dig

Emil Ryttergaard

364 uger siden

|

03/07/2017
Det kan måske virke ulækkert, men dit underliv sladrer om, hvordan du går og har det, og der er særligt seks tegn, som du bør være opmærksom på.

Dagens topnyheder

Der er nogle ting i livet, som man nok ikke har den store lyst til at studere nærmere. 

Særligt når det kommer til toiletsagerne, så vil man nok helst være lykkelig, hvis man kan undgå at stikke næsen for langt ned i potten, efter man har gjort sin ‘gerning’.

Men der kan faktisk være god grund til at holde lidt ekstra øje med hvad der præcis foregår i underetagen, og særligt for kvinder, kan udflåd fra skeden sladrer om helbredet, og derfor har er der seks tegn, der er værd at holde øje med.

Først og fremmest er det vigtigt, at huske, at det er helt normalt at have udflåd fra skeden, og ifølge Dr. Karen Morton, der er førende amerikansk gynækolog, så ‘er det kun meget få kvinder i den fødedygtige alder, der ikke dagligt oplever udflåd fra skeden.’

Udflåd - hvad kan det betyde?

Derfor er det også vigtigt, at kigge efter, da forandringer i kroppen kan ses med det samme i udflåddet. 

1. Udflåd og ægløsning

Når det er blevet den tid på måneden, så vil du kunne spotte menstruationen i opløbet. I så fald vil dit udflåd nemlig være klart eller hvidt-gennemsigtigt, og have farve og konsistens ligesom rå æggehvide. 

Kroppen udskiller den hvidelige udflåd som en indikator på, at du har ægløsning og samtidig hjælper det hvidlige sekret til at få mandens sæd lettere frem mod ægget. 

Så hvis man forsøger at skabe en lille ny derhjemme, så er det en rigtig god ide at holde øje med udflåddet. 

2. Udflåd og menstruation 

Ligesom ægløsningen er menstruationen også lige på trapperne, når du kigger i trusserne og finder en tykkere og helt hvid sekret. 

- Efter ægløsning udløses det kvindelige hormon progesteron i blodet, og det medfører et hvidt sekret, siger Karen Morton. 

Foto: Shutterstock

Så længe at udflåddet hverken lugter, klør eller brænder, så er det helt normalt og er blot en indikator for din krops forandring. 

3. Udflåd og graviditet

Selvom du ikke længere menstruerer under graviditeten, så oplever det fleste gravide kvinder, at deres udflåd under graviditeten bliver tykkere og mere markant udflåd. 

Foto: Shutterstock

Dette skyldes, at kroppen forsøger at fjerne bakterier fra underlivet, så bakterier holdes væk fra livmoderhalsen og dermed livmoderen. 

Udflåddet bliver mere markant i den sidste del af graviditeten, og så længe, der ikke er blod med eller at det klør og lugter, så er det helt normalt. 

Nogle kvinder bliver dog bekymret, for om vandet ‘lækker,’ og er man i tvivl, bør man kontakte sin egen læge.

4. Udflåd og stress

Hvis du er stresset på jobbet eller har svært ved at få familie og arbejde til at hænge sammen, så kan det også ses i dit udflåd. 

Stress kan nemlig påvirke din krops hormonelle balance markant, hvilket kan medfører forandringer i dit udflåd. Derfor bør du mærke efter, hvis din krop advarer dig om et alt for stort pres på dine skuldre. 

5. Udflåd og infektion

Udflåddet kan også indikerer, hvis noget i underetagen ikke fungerer, som det bør gøre, og her bliver beskrivelser lidt maleriske, så er du advaret. 

Mange kvinder kan nemlig opleve, at deres udflåd bliver helt hvidt og klumper sammen ligesom hytteost. Det skyldes oftest en infektion af skedesvamp. 

- Skedesvamp opstår hyppigst, når der er en overflod af svampe, der lever normalt i din tarm. Skedesvamp opstår typisk, hvis man har været syg og taget antibiotika, da medicinen også slår sunde bakterier ihjel, siger Karen Morton.    

En anden velkendt synder, hedder skedekatar eller skedebetændelse, hvilket oftest medfører et ildelugtende og fiskelignende udflåd, hvilket opstår hos en ud af tre kvinder i den fødedygtige alder. Karen Morton beskriver tilstanden som at have ‘en næse der løber i sit underliv.’

- Det er et ubehageligt lignende udflåd, der lugter fiskeagtigt og svider. Det opstår hyppigere hos ældre kvinder, der ikke længere producerer så meget østrogen, der som hormon holder underlivet fugtigt og bakterierne ude, siger Karen Morton.  

6. Det er tid til en tur til lægen

Du kan opleve, at udflåddet til forveksling ligner pletblødninger, og har en rust-rød farve.

Det er helt normalt efter at have menstrueret, men forsætt er det meget mørkebrune udflød, så er det på tide at tage til lægen. 

- Et lettere brunligt udflåd, der lugter dårligt og som fortsætter i længere tid, bør altid undersøges af lægen. Det kan nemlig være et tegn på en mere seriøs lidelse længere op i livmoderhalsen eller livmoderen, siger Karen Morton.  

Populært legetøj eksploderede i sønnens ansigt - Nu vil John advare andre