Derfor bør du aldrig barbere dine pubeshår

Foto: Shutterstock

Hvis du er vant til at intimbarbere dig, bør du muligvis lægge skraberen fra dig, når du har læst denne artikel.

Hører du til typen, der barberer dine pubeshår, så bør du måske overveje at beholde din intime hårpragt.

Ny forskning viser nemlig, at overdrevet intimhygiejne, når det kommer til barbering, kan medføre negative konsekvenser. Det skriver Independent.co.uk.

Studiet viser nemlig, at folk der intimbarberer sig er mere modtagelige overfor seksuelt overførte sygdomme.

Faktisk viser tallene, at man har 80 procent større risiko for at blive smittet med en kønssygdom, hvis man fjerner sine pubeshår.

Studiet er foretaget blandt 7.580 voksne amerikanere, der er blevet spurgt til deres vaner i forbindelse med intimbarbering.

Læs også

5 ting der sker med din penis, når du bliver ældre

Mest udsat var de forsøgspersoner, der valgte at fjerne alt deres hår forneden.

Især har der i løbet af en årrække været en stigning i antallet af mænd, der intimbarberer sig, hvilket menes at skyldes en påvirkning fra pornoindustrien. En tendens der kaldes ’spornosexual’ – en blanding af ’sports’, ’porn’ og ’metrosexual’.
 
Forskerne har ikke et endegyldigt svar på, hvorfor man er mere udsat for sexsygdomme, hvis man er intimbarberet, men flere teorier er i spil.

Blandt andet peges der på, at man ’snyder sig selv’ for den beskyttende effekt, som pubeshår har.

Derudover antyder forskerne også, at personer, der intimbarberer sig, muligvis er mere tilbøjelige til at kaste sig ud i ’risikabel sex’.

 

Dagens Gossip