Forside Sundhed Farvel til toiletpapir? Flere og flere danskere bruger populært alternativ

Farvel til toiletpapir? Flere og flere danskere bruger populært alternativ

toiletpapir
Toa55 / Shutterstock.com

Nye toiletvaner vinder frem hos danskerne.

Lige nu læser andre

Havde man nævnt det for mange år siden, ville de færreste have troet på det.

At noget så fast inventar i danske hjem som toiletpapir en dag kunne blive udfordret, ville have lydt som en joke. Men et nyt mønster tegner sig.

Flere og flere danskere vender ryggen til den klassiske toiletrulle, og et alternativ er begyndt at strømme frem.

Det oplyser Geberit i en pressemeddelelse.

Et kulturskifte er undervejs på de danske badeværelser.

Læs også

Douchetoilettet, der vasker dig under toiletbesøg, vinder hastigt frem i danske hjem og nybyggerier.

Registreringer fra Geberit Danmark viser, at antallet af installerede douchetoiletter er tredoblet siden 2020.

“Douchetoilettet er jo egentlig et luksustoilet, og derfor er det en ret spændende udvikling, der viser, at danskerne bruger flere penge på deres badeværelser. Det handler helt sikkert om komfort, men særligt også om et øget fokus på hygiejne,” siger Bent Knudsen, direktør for Geberit Danmark.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mere fokus på hygiejne

I 2020 satte COVID-19 Danmark i national undtagelsestilstand og skærpede danskernes fokus på hygiejne, rengøring og sundhed i hjemmet.

Læs også

Siden da er interessen for douchetoiletter tredoblet. 

“På vores messer og i showrooms mærker vi tydeligt en øget hygiejnebevidsthed. Douchetoilettet mindsker håndkontakt og kroppen bliver rengjort mere grundigt, end de fleste selv ville kunne gøre. Danskerne har fået øjnene op for, at hygiejnen forbedres markant, når man bruger vand frem for toiletpapir, præcis som når man vasker hænder,” siger Bent Knudsen

Valget mellem vand og vane

Douchetoilettet, der er kendetegnet ved indbygget skylle- og tørrefunktion, er allerede en udbredt standard i Japan, Schweiz og Sydeuropæiske lande, men stadig et relativt nyt fænomen i Norden.

Selvom douchetoiletter er teknologisk veletablerede, peger Geberit på, at kulturelle vaner stadig sinker udbredelsen i Danmark.

“Toiletpapir er stadig en stærk kultur i Danmark og sådan vil det nok være nogen tid endnu. Men vi ser en ny generation af boligejere, der tør gentænke hygiejne og sundhed i deres hverdag. Det er typisk sådan, at nye standarder opstår,” siger Bent Knudsen.

Læs også

Ads by MGDK