I denne alder begynder kvinders fertilitet at falde drastisk – det er yngre, end du tror

En ny undersøgelse har præcist fastlagt den alder, hvor kvinders fertilitet begynder at styrtdykke -og det sker tidligere, end mange forestiller sig.

Forskerne siger, at resultaterne kan bane vej for fremtidige behandlinger, der kan hjælpe med at holde kvinders biologiske ur i gang længere.

Det er vigtige oplysninger, for efterhånden som flere kvinder venter længere med at stifte familie, stiger risikoen for fertilitetsproblemer. Det gælder i mange lande, herunder i Danmark.

Tilbage i 1970 var gennemsnitsalderen for førstegangsmødre i USA 21,4 år. Men i 2023 var den steget til 27,5 år – og mange kvinder udskyder moderskabet langt ind i 30’erne og 40’erne, ifølge CDC.

Selvom muligheder som nedfrysning af æg og IVF kan hjælpe kvinder med at håndtere reproduktive udfordringer, siger forskerne, at en forståelse af, hvorfor fertiliteten overhovedet falder, på sigt kan føre til måder at forlænge den på.

I studiet analyserede forskere fra Jilin University i Kina data fra over 15.000 embryoner skabt gennem IVF. De fandt, at hos kvinder mellem 20 og 32 år havde cirka 1 ud af 5 æg en kromosomfejl. Men efter 32-års alderen begyndte dette tal hurtigt at stige.

I en kvindes midt-30’ere indeholdt mere end halvdelen af hendes æg for mange eller for få kromosomer, hvilket er en af de væsentligste årsager til spontan abort, infertilitet og tilstande som Downs syndrom.

Og for hvert år, der gik, fortsatte risikoen for kromosomafvigelser med at stige, skriver New York Post.

Og hvad skyldes dette, så? Det handler mindst delvist om et ringformet protein kaldet cohesin, som fungerer som et molekylært lim, der holder kromosomerne sammen, mens æggene udvikler sig.

Men cohesin holder ikke for evigt. Forskerne fandt, at niveauerne af dette vigtige protein falder, efterhånden som kvinder bliver ældre. Æg fra kvinder over 40 år havde op til en tredjedel mindre cohesin end æg fra kvinder i 20’erne.

Det samme mønster sås hos mus. Ved 17 måneders alder – omtrent svarende til en kvindes slut-30’ere – var mere end 95 % af deres cohesin forsvundet.

Uden nok cohesin kan kromosomerne ikke blive sammen. Som resultat kan de dele sig for tidligt, bevæge sig de forkerte steder hen og efterlade nogle æg med for mange eller for få kromosomer.

Cohesin hjælper også med at reparere DNA. Når niveauerne falder, ophobes DNA-skader, reparationen går langsommere, og fejl som kromosomtab og mutationer bliver mere almindelige. Disse fejl kan øge risikoen for kræft og udviklingsproblemer hos afkom.

Forskerne arbejder stadig på at forstå, hvorfor niveauet af cohesin falder med alderen, men de har nogle spor.

For eksempel svækkes de beskyttende proteiner, der normalt skal bevare cohesin, over tid, og oxidativt stress, der opbygges i kroppen, kan skade det. Samtidig bliver visse cellulære signaler, der hjælper med at holde cohesin på plads, svagere, efterhånden som æggene bliver ældre.

To biologiske signalveje skiller sig især ud. Den ene – kaldet mTOR – styrer cellevækst og cohesins vedhæftning. Studier på gær tyder på, at ændringer i denne vej kan styrke niveauerne af cohesin, men det er endnu uklart, om den samme tilgang virker hos mennesker.

En anden – kaldet ATM – koordinerer DNA-reparation og hjælper cohesin med at holde kromosomer sammen. Men i ældre æg bliver ATM mindre effektiv, hvilket fremskynder tabet af cohesin.

Forskerne foreslog, at fremtidige studier bør undersøge, hvordan disse signalveje påvirker cohesin, da det kan pege på nye måder at bevare ægkvaliteten på, efterhånden som kvinder bliver ældre.