Nyt sundheds studie slår gammel myte om hvidt brød ihjel

Hvidt brød har længe været udskammet som det usunde alternativ til fuldkorn, men nu giver en ny, omfattende undersøgelse publiceret i tidsskriftet Nutrition Bulletin et nuanceret syn på sagen.

Forskningen fokuserer på at afmontere de mange myter, der knytter sig til hvidt brød, og understreger, at brødet stadig er en ernæringsrig, overkommelig og vigtig basisvare for mange husholdninger.

Konklusionen er klar: Hvidt brød bør ikke automatisk betragtes som usundt.

Studiet kommer i en tid, hvor forbruget af brød i Vesteuropa har været faldende, da forbrugerne søger mere varierede kostvaner og næres af usikkerhed om kornbaserede fødevarer.

Mølleprocessen fjerner næringsstoffer

Historisk har brød været en essentiel del af kosten og kulturen verden over. I dag er den globale efterspørgsel på hvede stigende, primært drevet af lande i Asien og Afrika. I Europa og Nordamerika har forbruget dog været faldende – i Storbritannien faldt brødindtaget for eksempel fra 950 gram pr. person om ugen i 1970 til under 500 gram i 2023.

Brødmyterne stammer ofte fra den måde, kornet forarbejdes på. Hvedekerner males typisk for at adskille den stivelsesholdige indre del fra den næringsrige klid og kim . Mølleprocessen fjerner klid og kim, hvilket reducerer indholdet af B-vitaminer, mineraler og fibre sammenlignet med fuldkorn.

Selvom fuldkornsbrød – som bevarer alle dele af den spiselige kerne – tilbyder yderligere sundhedsmæssige fordele og bør opmuntres, advarer forskerne mod at dømme det hvide brød udelukkende på baggrund af dets forarbejdningsmetode. Det er nødvendigt at tjekke næringsdeklarationerne, da ikke alle brød med kerner har væsentligt højere næringsværdi end hvidt brød.

Hvidt brød er en vigtig kilde til næring

Hvidt brød vælges af mange på grund af dets smag, bekvemmelighed og økonomiske overkommelighed, især blandt lavindkomstgrupper. Selvom en del næringsstoffer går tabt ved formaling, bidrager hvidt brød stadig betydeligt til indtaget af energi, fibre og folat i kosten i mange lande.

Et vigtigt fund i studiet er betydningen af berigelse (fortification). I mange lande, herunder Storbritannien, er hvidt mel tilsat mineraler som jern og calcium for at erstatte det, der mistes under formalingen. Fra 2026 vil britiske møllere desuden skulle tilsætte folinsyre til hvidt mel for at forebygge fosterskader, hvilket vil øge folatindtaget betydeligt i befolkningen.

Forskningen modsiger også bekymringer om, at hvidt brød automatisk øger blodsukkeret hurtigere end fuldkorn. Undersøgelser har vist inkonsistente resultater, medmindre fuldkornsbrødet er lavet med intakte kerner, hvilket kan have en dæmpende effekt på blodsukkerstigningen.

Kontroversen om ultraforarbejdet mad (UPF)

Mange fabriksfremstillede brød klassificeres ofte som ultraforarbejdede fødevarer (UPF’er). Undersøgelsen advarer dog imod at lade UPF-status alene indikere, at brødet er skadeligt. Nova-klassificeringen, der bruges til at kategorisere UPF’er, kritiseres for at oversimplificere og ikke skelne mellem de forskellige typer tilsætningsstoffer, som alle er testet og godkendt for sikkerhed.

Forfatterne konkluderer, at brød bør vurderes i sammenhæng med den overordnede kost, snarere end kun efter dets forarbejdningskategori. Ved at forbedre næringsprofilen af alle brødtyper kan man skabe en ligelig sundhedsmæssig fordel, især for husstande med lavere indkomst.