Kvindes øjenvipper falder af, efter at populær behandling går HELT galt

Skrevet af Emil Ryttergaard

04/09/2017
Foto: Emma Dhanjal/Privat
Foto: Emma Dhanjal/Privat
Nu advarer ejeren af en skønhedsklinik mod den populære behandling, efter at en kunde mistede alle sine øjenvipper.

Mest læste i dag

Mange kvinder drømmer om lange, buede øjenvipper, som indrammer øjnene og giver et mere dramatisk blik.

Men ikke alle er udstyret med lange, tykke vipper fra naturens hånd, hvilket får flere og flere kvinder til at opsøge professionel hjælp på skønhedsklinikker, hvor man for et mindre beløb kan få påsat falske vipper, der holder i ugevis.

Men det er langt fra alle behandlere, der lige gode til at påsætte de enkelte hår med lim, så resultatet bliver godt.

I byen Perth i Australien driver Emma Dhanjal en skønhedssalon ved navn Emmaculate Beauty. På sin side på Facebook har hun delt billeder af en kvinde, der havde fået påført kunstige øjenvipper helt forkert, hvilket havde fået hendes naturlige øjenvipper til at falde af.

- Denne stakkels pige er endt med at få ødelagt sine naturlige øjenvipper, skriver Emma Dhanjal på sin side som en advarsel til alle kvinder om, at de skal være meget opmærksomme på, hvem de lader sig behandle af.

De kunstige øjenvipper blev sat forkert på. Foto: Emma Dhanjal/Privat

Så snart Emma Dhanjal rørte vipperne, faldt de af. Foto: Emma Dhanjal/Privat

Kvinden henvendte sig til skønhedsklinikken for at få påført et nyt sæt kunstige øjenvipper til en fødselsdagsfest, men det kunne Emma Dhanjal ikke hjælpe kvinden med. 

Ifølge Emma Dhanjal skulle kvinden have påført kunstige øjenvipper, men hendes vipper var så ødelagte, at de faldt af ved let berøring.

Den uheldige kvinde skulle have påført nye vipper til en fødselsdag, men det kunne Emma Dhanjal ikke hjælpe med. Foto: Emma Dhanjal/Privat

Emma Dhanjal fortalte kvinden, at hun burde gå til lægen, da hun havde fået en infektion i hårsækkene på øjenlågene som følge af den dårlige behandling, hun havde fået på en anden unavngiven klinik.

- Disse er de værste øjenvipper, som jeg har set i alle de syv år, som jeg har lavet øjenvipper.

- Det her burde aldrig ske for dine øjenvipper, og hvis du gør forarbejdet og går til den rigtige klinik, så holder de påsatte øjenvipper i årevis, skriver Emma Dhanjal på Facebook, ifølge Daily Mail. 

Hun anbefaler, at man tjekker anmeldelserne af skønhedssalonen ud, inden at man besøger en klinik, og 'hvis man betaler for lidt, så får man også en dårligere behandling', advarer Emma Dhanjal. 

Gravid kvinde fødte pludselig i sin bil - blev chokeret over, hvad det kom ud