11-årig pige begyndte pludselig at snøvle, når hun talte: Tre dage senere måtte familien give hende ble på

Skrevet af Emil Ryttergaard

10/09/2017
På kun tre døgn blev en 11-årig pige så dårlig, at hun ikke længere kunne fungere normalt. Lægerne aner stadigvæk hvad pigen fejler, og mens familien venter på at få hende undersøgt, bliver hun dårligere og dårligere.

Mest læste i dag

Alle kan blive ramt af en forkølelse, en slem omgang influenza eller et virus, der gør en svimmel og dårlig. 

En almindelig sygdom er til at tage og føle på, og et lægebesøg kan oftest sikre, at alt er som det skal være, hvis blot man bliver under dynen. 

Men sådan er det ikke for 11-årige Kaci Smith fra Cardiff i England. Den 11-årige pige var i fuldt vigør, da hun i februar i år pludselig begyndte at snøvle, når hun talte, skriver Daily Mail. 

- Kaci begyndte at tale virkelig uklart, og efter tre dage kunne hun ikke sige et ord. Hun har ikke sagt noget i flere måneder, siger Emily Smith, der er mor til Kaci, til avisen. 

Den 11-årige pige har mistet sine basale evner, og kan heller ikke læse, skrive eller gå på toilettet. Derfor må familien give hende ble på igen. 

- Hun kan ikke bruge kniv og gaffel, og hun spiser ikke noget. Hun kan ikke lege, og du giver hende noget legetøj, så bliver hun aggressiv, fordi hun bliver bange, og det skræmmer os alle sammen, siger Emily Smith til Daily Mail. 

Inden februar var Kaci Smith en gald og frisk pige. Foto: GoFundMe

På trods af utallige tests og lægebesøg, så har lægerne ikke kunne fastslå hvilken lidelse, der har ramt datteren. Familien er blevet henvist til en af Englands førende specialister, men ventelisten er lang, og først om seks måneder kan datteren blive undersøgt. 

Moderen Emily Smith har været nødt til at sige sit job op, for at tage sig af datteren døgnet rundt. Men hun er bange for at datterens lidelse eskalerer, hvis hun ikke får den rette behandling i tide. 

- Hun får det værre og værre. I sidste uge kunne hun vælge, hvis hun ville have noget, men det kan hun ikke længere. Hendes bror er bange, og spørger hvad hun fejler. Vi kan ikke fortælle ham sandheden, for vi ved ikke hvad det er, siger Emily Smith til avisen. 

På tre dage mistede Kaci Smith evnen til at tale og måtte gå med ble igen. Foto: GoFundMe

Datteren isolerer sig på sit værelse, og har også ved flere lejligheder prøvet at gøre skade på sig selv. 

Nu vil familien forsøge at samle penge ind, så datteren kan komme i privat behandling, mens familien venter på at få svar. Et svar som moderen Emily Smith har desperat brug for. 

- Selv hvis det er noget rigtig uhyggeligt, så vil jeg hellere vide det, siger moderen, der har delt sin datters sygdom på denne indsamling, der på tre dage har samlet over 40.000 kroner ind. 

Annie fik den værst tænkelige besked fra sin kæreste: ‘Du skal ringe til din mor, der er sket en ulykke’