Forside Sundhed Novo Nordisk skal kigge sig over skulderen: Medicinkonkurrent er tre...

Novo Nordisk skal kigge sig over skulderen: Medicinkonkurrent er tre gange så effektiv som Wegovy og Ozempic

Novo Nordisk skal kigge sig over skulderen: Medicinkonkurrent er tre gange så effektiv som Wegovy og Ozempic
Shutterstock

Kampen på det bedste vægttabsmedicin har fået en ny spiller på banen.

Lige nu læser andre

Slankemidler er blevet et af tidens mest omdiskuterede emner, og vejen til den slankere talje ved hjælp af en kanyle i siden er blevet det nye guld for medicinalindustrien.

Midt i den globale bølge af vægttabspræparater et et nyt navn nu dukket op: Retatrutide, populært kaldet “Reta.” Midlet beskrives som tre gange stærkere end det kendte Ozempic, men endnu er det ikke godkendt til brug.

Det skriver Metro.

Reta er udviklet af medicinalgiganten Eli Lilly, der også står bag vægttabsmidlet Mounjaro. Ifølge virksomheden befinder stoffet sig stadig i fase 3 af de kliniske forsøg og er hverken godkendt af det amerikanske FDA, det europæiske lægemiddelagentur EMA eller andre myndigheder. Derfor må Retatrutide på nuværende tidspunkt ikke sælges til patienter.

Alligevel florerer præparatet allerede på det sorte marked, hvilket har fået læger og myndigheder til at slå alarm.

Risikoen kendes stadig ikke

Læs også

Den britiske læge Helen Wall understreger, at man ikke kan betragte Reta som blot en kraftigere udgave af Ozempic: Stoffet virker gennem en anden biologisk mekanisme, og ingen ved endnu, hvilke bivirkninger eller risici der følger med. Hun peger på, at både dosering og langtidsvirkninger stadig er uafklarede.

Advarsler fra producenten

Eli Lilly selv har advaret mod produkter, der udgiver sig for at være Retatrutide. Ifølge selskabet kan sådanne præparater udgøre en alvorlig sundhedsrisiko, netop fordi de hverken er godkendt eller kontrolleret. Virksomheden samarbejder derfor med blandt andet Verdenssundhedsorganisationen og toldmyndigheder verden over for at forhindre ulovligt salg.

Siden Ozempic kom på markedet i 2017 som behandling for type 2-diabetes, er brugen eksploderet – i høj grad drevet af personer, der ønsker vægttab. Den stigende efterspørgsel har givet plads til nye præparater, hvor Reta nu nævnes som den næste store spiller. Spørgsmålet er dog, om stoffet overhovedet når så langt, før sikkerheden er dokumenteret.

Ads by MGDK