Et kolikbarn er et ulykkeligt barn
Der kan være mange grunde til, at dit barn græder. Det kan være utryghed, sult eller ubehag, men i nogle tilfælde er der lidt mere alvorlige tilstande på færde. En af de mere hyppige årsager er kolik, som op mod hvert tiende spædbarn rammes af. Der er ikke enighed om, hvad der forårsager kolik – nogle mener, at det stammer fra maveregionen, mens andre mener, at der er tale om en form for allergi. Uanset hvad end der ligger til grund for dit spædbarns kolik, er der ingen tvivl om, at det er umanerligt hårdt for forældrene og svært ikke at føle sig magtesløs, når dit barn er utrøsteligt. Den positive side af det er, at dit barn ikke tager skade, og at kolikken forsvinder efter 3 måneder. Ikke desto mindre er 3 måneder en lang periode for både forældre og spædbarn, hvis første leveår bliver præget af ubehag og tårer.
Forskellige behandlingsmetoder – uden virkning
Lige så vel, at der ikke findes en forklaring på kolikkens fremtræden, har det traditionelle sundhedsvæsen ingen behandlinger, hvilket er til stor frustration hos forældrene. Der findes dog alternative behandlingsmetoder, der måske kan afhjælpe dit barns kolik – nogle med bedre resultater end andre. En behandlingsmetode, der har gode resultater er osteopati. Osteopaten er en uddannet fysioterapeut, der har en anderledes behandlingstilgang. En osteopat behandler i stedet ud fra en holistisk tilgang, hvormed forstås filosofi om, at kroppen skal ses som en helhed. Osteopaten kan hjælpe, også hvis kolikken endnu ikke er opdaget, da en behandling starter med en grundig undersøgelse af dit barn.
Grundig undersøgelse
Når du tager dit barn med til en osteopatisk konsultation, starter osteopaten med at se på, om der er mere alvorlige tilstande til stede. Det kan være navlebrok, spiserørsbrok eller infektioner, der alle er tilstande, der kræver tilsyn af en læge. Hvis dit barn fejler noget alvorligt, som osteopaten ikke kan hjælpe med, henviser osteopaten altid til en læge. Som den første del af undersøgelsen er en lang samtale om barnets trivsel, hvor osteopaten kommer omkring flere ting, herunder fødsel, amning, fordøjelse, motorik og søvn. Det er alle faktorer, der har stor betydning for dit barns trivsel. Efter snakken er det tid til den fysiske undersøgelse af barnet, hvor bl.a. barnets bevægelser observeres. Osteopaten bruger observationerne til at finde ud af, hvor problemerne er.
Hurtige resultater
Efter den grundige undersøgelse kan selve behandlingen påbegyndes. En typisk osteopatisk spædbarnsbehandling indeholder meget blide træk af muskler, bindevæv, arterier og nerver.
Der kan ses resultater allerede efter 1. behandling, og i nogle tilfælde er der kun behov for to behandlinger. Et behandlingsforløb er typisk mellem 2-6 behandlinger. De fleste osteopater giver også nogle hjemmeøvelser med hjem, så I kan holde effekten ved lige.