'Kære barn': Eminent ny Netflix-serie kryber ind under huden på seeren

Skrevet af Jakob A. Overgaard

12/09/2023
Foto: Netflix
Foto: Netflix
Netflix er klar med en ny spændingsserie, der lover at holde seerne på kanten af deres sæder.

Dagens topnyheder

Serien, "Kære Barn", er baseret på bestselleren af Romy Hausmann med samme navn. Serien dykker ned i en foruroligende historie om en ung pige og hendes mor, der undslipper fangenskab fra et aflåst hus ude i en skov.

De to bliver fundet efter et mystisk biluheld, men deres nyvundne frihed bringer hverken frelse eller sikkerhed med sig.

Historien tager en uventet drejning, da efterforskere begynder at forbinde kvindens flugt med en uopklaret forsvinden fra flere år tidligere. Hvad er sandheden bag denne forsvinden? Og hvordan er den unge pige og hendes mor involveret?

Serien har de sidste dage fundet plads på top 10-listerne i Danmark over de mest sete serier. Og det forstår man.

Serien har en krybende uhygge og en opbygning, som i mange lægger sig meget tæt op af den stemning, som bogen også formår at bringe videre til læserne.

Bogen tog Tyskland med storm, da den udkom. Også i Danmark fandt bogen vej til bestsellerlisterne. I forfatternes hjemland er Romy Hausmann blevet en stjerne, en af landets mest lovende forfatterinder. I Danmark har de efterfølgende bøger ikke formået at komme på de danske bestsellerlister, men det tager intet fra Kære Barn, som Dagens.dk anmeldte til fuldt hus, da den udkom.

Du kan se traileren her, og vi kan kun anbefale dig, at du hurtigst muligt ser serien. Du vil dog på ingen måder fortryde, hvis du også køber bogen.

Det kan du f.eks. gøre her.