Britiske 18-årige Dion Seaborne havde voldsomme rygsmerter. Hun var overbevist, at det var en skade på fritidsjobbet i en fastfoodrestaurant, der var årsagen til smerterne. Men det skulle vise sig at være noget helt andet, der var skyld i, at hun havde ondt.
Ifølge News, så havde Dion rygsmerter i tre dage, før hun besluttede sig for at få det undersøgt på hospitalet. På grund af corona-begrænsninger tog hun afsted alene.
Blev tissetrængende
Midt i undersøgelsen skulle Dion på toilettet, og det var herude, at tingene tog en drejning.
“Jeg var blevet undersøgt, fået målt mit blodtryk og temperatur og ventede på at skulle undersøges igen,” forklarer hun og tilføjer:
“Klokken var tre om aften, og jeg skulle på toilet. Jeg pressede og pressede, og i næste øjeblik var Lilly-May født. Jeg blev nødt til at råbe på hjælp, for jeg kunne ikke nå nødhjælpsknappen, og på det tidspunkt var Lilly-May i toillettet.”
Det lykkedes sygeplejersker at få den nyfødte baby, der var ”helt sund”, op af toilettet, hvorefter mor og datter blev overført til fødeafdelingen.
Var meget bange
Det var en skræmmende oplevelse for Dion, forklarer hun, men heldigvis endte det godt. Da hun ringede til sin kæreste Callum Morris, for at fortælle ham, at han nu var blevet far til en lille pige, blev han også meget overrasket. Men da han mødte sin nyfødte datter, var han solgt på stedet.
“Han kunne ikke stoppe med at smile, og blev ved med at sig, at han elsker hende og gav hende kram,” forklarer den nybagte mor til South Wales Argus.
Det kan i manges ører lyde underligt, at Dion ikke opdagede, at hun var gravid, men ifølge hende selv havde hun ingen ide om det.Hun fortsatte med at få sine regelmæssige menstruationer og oplevede ingen tegn på en graviditet.
Det nybagte forældrepar sammen med Lilly-May. Foto: South Wales Argus.
”Jeg følte mig normal. Jeg havde ikke nogle specielle madbehov, mine fødder svulmede ikke op og mine tøj passede endda på det samme, ”sagde hun.
”Jeg følte mig ikke anderledes. Jeg havde ikke taget på i vægt, faktisk sagde alle til mig, at jeg havde tabt mig. "
Bor stadig hjemme
Fødslen fandt sted den 6. november, og efter Lilly-May kom til verden, blev mor og datter på hospitalet i 24 timer for at sikre, at alt var okay.
Foto: South Wales Argus.
"Jeg kunne ikke vente med at tage hende med hjem for at møde sin far og hans familie, som vi bor hos,” forklarer den unge mor. Den første tid er gået godt, og hun nyder nu den uventede barselsorlov med sin datter.