3-årig chokerer: Fødselsdagskage går verden rundt

Skrevet af Mathias Busekist

18/04/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Galt eller genialt?

Dagens topnyheder

Frost. Filmen, som alle forældre sommetider ønsker, deres børn ville slette fra hukommelsen.

Dog er Disney-filmen ikke den eneste, der hitter blandt de helt små - i hvert fald ikke hos denne 3-årige.

Lagkagen, som hun i forbindelse med sin fødselsdag så frem til at sætte tænderne i, skulle da være i ægte Disney-stil. Men motivet var en anelse mere morbidt, end man havde forventet.

Kagen, som hun i hvert fald ønskede, skulle vise en scene fra "Løvernes Konge". Dog var det scenen, hvor Mufasa er styrtet i døden, mens lille Simba fortvivlet ser til.

Foto: Twitter

Det var ikke fordi, at hun elskede scenen, som selv voksne mennesker fælder en tåre til. Derimod havde hun en skummel - eller smart - tanke.

Hun ville sikre, at hun fik kagen for sig selv.

Det fortæller hendes moster, der har delt billeder af den hjerteskærende lagkage på Twitter.

"Hun bad om en “Løvernes Konge”-kage og specifikt øjeblikket, hvor Mufasa dør, fordi “alle vil være så kede af det, at de ikke kan spise kagen, og alt er til mig”."

Genialt eller blot skørt? Ja, det er overraskende svært at besvare.

Under alle omstændigheder rammer de i hvert fald scenen til punkt og prikke, da også kagen ser trist ud.